Skriv en kommentar
Kærligheden findes de umulige steder
Nathalie (Audrey Tautou) og Francois (Pio Marmaï) er begge hovedløst forelsket i hinanden og da de bliver gift vil lykken ingen ende tage. Og dog! For pludselig en dag bliver Francios slået ihjel i en ulykke og Nathalie skal pludselig kæmpe med tabet og sorgen af sin udkårne. Nathalie begraver sig i arbejde som kontoransat i Ikea’s franske udviklingsafdeling og stopper med at leve livet. Men en dag kysser hun hovedløst en af hendes medarbejdere Markus (Francois Damiens), der hverken har udseende eller hårpragten med sig. Pludselig opstår der amoriner mellem den smukke svane og den grimme ælling.
La Délicatesse handler altså om at komme videre efter et tragisk dødsfald og komme over den høje forhindring, livet pludselig at sat foran en. Nathalie begraver sig i arbejde og stiger hurtigt i graderne alt imens hendes bedste veninde stifter familie for næsen af hende. Nathalie er smuk og derfor en eftertragtet pige, at selv hendes chef har flere gange forsøgt sig på hende. Men at det en dag bliver kontorets allermest oversete kontornusser med måne på toppen, fedtet skæg og en tøjstil i flere nuancer af brun, der får skovlen under hende, kommer både uventet for hende selv og hendes omgangskreds. Ja måske allermest for kontornusseren selv.
Romancen starter ved døden
Begyndelsen af filmen er en lang uudholdelig pladderromantisk sekvens om Nathalie og Francios overlykkelige og perfekte liv, der er bygget på kærlighed, passion, humor og respekt. Men netop som spidsen af skosålerne er ved at vende sig mod udgangen af biografen, indtræffer ulykken, der pludselig giver filmen dybde, kant og velkommenhed. Det er faktisk helt befriende, at Francois må lade livet, så filmen kan begynde med den egentlige historie om sorgen og kampen for at komme videre. Det er først, når Francois dør, at filmen rigtigt starter og så bliver det også interessant.
Den grimme ælling Markus kommer først ind i billedet en halv time inde i La Délicatesse og derefter følger vi ham og den hvide svane Nathalie på lige fod. Det er kærlighedens svære vilkår set fra to sider og romantik der opstår de mærkeligste steder. Filmen er både romantik, drama og komedie i tilpas fin mixture sat i et fransk Ikea univers, hvor vores nabobrødre bliver lettere latterliggjort.
Den uaccepterede kærlighed
Markus er af svensk afstamning og klæder sig som en Ikea sofa fra 80’erne. Nathalie er en smuk lille uskyldig nips, hvis smil kan smelte de fleste hjerter. Det er altså den tilsyneladende umulige kærlighed mellem en smuk kvinde og en grim mand, hvor det hele selvfølgelig handler om den indre skønhed hos begge. Deres kærlighed er decideret uaccepteret af omverdenen omkring dem, blandt kontorets ansatte og Nathalies venner og veninder. Nathalies bedste veninde Sophie kan ikke dy sig, og da hun møder Markus første gang siger hun utvetydigt til Nathalie foran dem begge: ”Det kan du gøre bedre”. Lige så slemt er det, da chefen inviterer Markus på en drikkesession for at finde ud af, hvad det er, Markus har, som han ikke har. Omverdenen ligger ikke fingre imellem.
La Délicatesse starter kluntet, men indhenter det meste hen ad vejen og bliver til sidst en fin historie om kærlighedens tragiske slutning, dens omblomstring og uransagelige veje. Den har humor og alvor i passende mængder og Tautou er altid en nydelse. De små tekniske visuelle finesser i løbet af filmen, tilfører dog hverken det ene eller den andet og virker malplaceret i historien.
Man kan sige, at filmen er en lille delikatesse, der smager surt i begyndelsen, men har noget ganske lækkert fyld i midten. Men man prøver den kun en gang.
