Skriv en kommentar
Overskægget bliver!
Marc Thiriez er en mand midt i tredverne. Han befinder sig vel i arkitektfirmaet, i liebhaverlejligheden og i det velfungerende ægteskab. Han beslutter, mens konen er ude at købe ind, at barbere sit overskæg af, før en middagsaftale med nogle venner.
Da hans kone returnerer, lægger hun ikke mærke til hans manglende overskæg. Ligeledes kommenterer ingen af vennerne den ellers påfaldende ændring i Marc´s ansigt. Faktisk kan hverken kone, venner, kolleger eller ekspedienten i den faste kaffebar huske at Marc nogensinde skulle have haft overskæg.
Har Marc egentlig haft overskæg? Har han glemt sig selv, er det en ondsindet joke, eller noget helt andet?
La Moustache er en gratiøst fabulerende film der giver publikum lov selv at tænke. Den har så mange åbne ender at man overgiver sig og holder op med at løse mysteriet. Det samme gør Marc. Han flygter til Hong Kong og sejler meditativt frem og tilbage med færgen mellem Hong Kong og Kowloon et utal af gange. Han ender op på et uanseeligt hotel hvor historien tager sit sidste, ubarmhjertelige twist.
Hele herligheden er gratineret i ét enkelt nummer på lydsiden, Philip Glass´ "Violin Concerto I", som instruktør Emmanuel Carrére første gang hørte i baggrunden gennem telefonen hos en veninde. Han bad vendinden være stille, så han kunne høre musikken, og kort efter var soundtracket på plads.
Emmanuel Carrére er en fransk forfatter med flere filmoplæg bag sig, dette er dog hans første rigtige spillefilm i rollen som instruktør. Oplægget er en novelle skrevet for tyve år siden af ham selv. I rollen som Marc tager Vincent Lindon os med i sit livtag med galskabens fine væv. Det gør han dybt proffesionel, med en finhed og forvirring der gør os rundtossede. Han suppleres af Emmanuelle Devos, der afdæmpet, køligt og kærligt støtter op om den forvitrende livspartner.
Vi ser hele filmen fra Marc´s vinkel. Hvor han er, er vi. Hvad han hører, hører vi. Sammen med Marc kan vi kun gisne om hvad kone, kolleger og familie tænker om os. Vi ved der er noget galt, men er det virkelig os det er galt med?
La Moustache er en sær film. Den gængse fortælling er væk og ikke engang hovedpersonerne ved hvad der foregår. Vi føler os til tider lige så rundt på gulvet som den stakkels Marc. Her troede vi at en film var en film og et overskæg var et overskæg.
Emmanuel Carrére skal efter sigende, på spørgsmålet om hvad filmen handler om, have svaret "det ved jeg ikke".
Jeg ved det heller ikke, men jeg ved at La Moustache som meget få film evner at formidle en stemning af tab, forvirring og opbrud. Den fortæller om at vide at man er alene, selvom man er sammen. I parforhold såvel som i livet. Den viser usikkerhed som tilstand. Både Emmanuel Carrére, Vincent Lindon og Emmanuelle Devos bør roses til skyerne. Det er hermed gjort.
Vi forlader biografen med dæmpet glæde, stærk eftersmag af simrende uro.
