Laksefiskeri i Yemen er bestemt en af de mere besynderlige filmtitler i nyere tid. Første tanke kunne være i retning af, at her er tale om en dokumentarfilm eller måske en skæv komedie.
Ingen af delene er desværre tilfældet, for bag den spøjse titel gemmer der sig et ærketypisk bittersødt britisk drama, med en handling så kedelig og forudsigelig, at man skal være håbløs tørstig efter banal romantik, eller meget interesseret i laskefiskeri, for at finde filmen interessant.
Som bekendt trives laks i de kolde nordlige floder og farvande, og lystfiskeri i Mellemøstens tørre ørkenlandskaber er næppe et udbredt fænomen. Men med penge kan du få, som man siger, og penge er der nok af hos den stenrige oliesheik, som søsætter sin vision om at fange laks i Yemen.
Konsulenten Harriet (Emily Blunt) vælges til at repræsentere sheiken i England, som er det udvalgte land, der skal realisere projektet. De britiske mediers billede af Mellemøsten er dagligt plaget af blodige indslag fra krigen i Afghanistan, så Premiereministerens kyniske pressechef Patricia (Kristin Scott Thomas) spotter straks muligheden for at plante en solstrålehistorie i pressen.
Ind i billedet kommer Dr. Jones (Ewan McGregor), der er ansat som regeringens fiskeekspert. Som lettere neurotisk, ultrahøflig og stokkonservativ er Dr. Jones lige efter kapitlet i manuskripthåndbogen om karakterudvikling naturligvis dybt imod og irriteret over at skulle involveres i sådan et tåbelig projekt. Altså lige indtil historien nødvendigvis må gå videre og han trues med en fyreseddel.
Samtidig er forholdet til konen forlist, mens Harriets spritnye kæreste meget belejligt er forsvundet i Afghanistan. Gæt hvem der falder for hinanden, og gæt så engang hvem der ikke er helt forsvundet alligevel.
Den karismatiske sheik overbeviser Dr. Jones om at tro kan flytte bjerge, og at religion er meget lig lystfiskeri, hvor respekt og tålmodighed er vejen til succes. Fiskeprojektet er symbolet på fred mellem øst og vest, for ak ja, hvor der er vilje er der som bekendt også en vej.
Laksefiskeri i Yemen føles mere præcis som en lang vej gennem banale klicheer om tro, håb og kærlighed, hvor handlingen er ligeså kedelig som en gennemstegt fiskefilet. Ewan McGregor overspiller sin rolle helt ud i det patetiske, og romancen mellem ham som fiskenørden i tweedjakke og Blunt som den smukke karrierekvinde er lige så usandsynlig som hele fiskeprojektet.
Svenske Lasse Hallström har instrueret. Før i tiden en af Skandinaviens fineste instruktører med Mit Liv Som Hund og What’s Eating Gilbert Grape på samvittigheden, nu med den ene sentimentale knaldperle efter den anden. Som krigståreperseren Dear John, eller Hachi, der byggede på en sand historie om en mands venskab med en herreløs hund.
Man kan dog trøste sig med, at ingen udvikler venskaber med hverken laks eller andre dyr i denne her film.
Udgivelsen byder ikke på ekstra materiale
Filmen er venligst stillet til rådighed af SF Film