Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
I forhold til Universals andre titler i Asian Vision-serien er ”Last Witness” en noget ukendt sag. Med over fem år på bagen og uden synderligt renomme fra festivaler eller lignende er denne skandinaviske udgivelse mere eller mindre filmens debut i den vestlige verden. Spørgsmålet er jo så om vi skal glæde os eller undres over denne noget umotiverede udgivelse?
Filmen er mere end noget andet uhyre koreansk. Plottet kredser om koreansk historie i beretningen om nordkoreanske krigsfangers skæbne i 1950erne, stilen er velpoleret og teknisk imponerende som det er typisk i Sydkorea - måske oven i købet en tand for nydelig – og som det jævnligt sker i nationalproduktionen så svælges der i melodramatiske virkemidler. I det hele taget er alting en smule overgjort i veteranen Bae Chang-Hos 16. film. Actionscenerne er skudt i konstant slowmotion og en grad af subjektiv, kunstnerisk belysning der med sikker hånd distancerer dem fra fortællingens historiske fundament, flere karakterer – særligt de moderne storbystrømere – er karrikerede og overfladiske, og den voldsomt overdrevne musik er et kapitel for sig.
Selv om den i bund og grund er en simpel detektivhistorie om et mystisk mord der viser sig at have rødder 50 år tilbage i tiden, så kaster ”Last Witness” sig ud i en ambitiøs og ganske mislykket blanding af krimi, melodrama, krigsfilm, kærlighedshistorie og politisk drama – mest bemærkelsesværdigt i det meget lange flashback i midten. De stilistiske virkemidler følger med og jeg tør slet ikke gætte hvor mange forskellige filtre der, både under og efter indspilningerne, er brugt til at skabe den spraglede film, hvis konstant skiftende farveskemaer simpelthen virker forvirrende og fjollet. Det, i Korea uhyre populære, litterære oplæg skaber også en del, for filmen unødvendige, karakterer og parallelle plotlinier som forværrer den i forvejen vidtfavnende produktion.
Balancen mellem historisk bevidst og tankevækkende, politisk film og glanspoleret underholdning blev ramt glimrende af Chan Wook-Park i ”Joint Security Area”, men ”Last Witness” minder i højere grad om den Park-skrevne ”Anarchists” fra 2000, der også druknede sin virkelige historie og seriøse undertoner i tekniske fiks-fakserier og højpolerede slowmotion-sekvenser. Den megen tid der tages fra karakterer og overvejelser til fordel for skyderi og slåskampe underminerer simpelthen alle politiske hensigter filmen kunne have og lader den stå tilbage som endnu en i rækken af koreanske action-melodramaer. Så hvorfor den pludselig, efter fem år, dukker op på det danske marked skal jeg ikke kunne sige.
Bonusmaterialet begrænser sig til en ti minutter lang ”making-of” – mere en række usammenhængende fraklip og bag-kameraet optagelser end egentlig dokumentar – og trailere fra nye og kommende, mere kendte titler fra Asian Vision-linjen.
Filmen er venligst stillet til rådighed af
Universal Pictures.
