Fans af mockumentaryen ”The Office US.”, og dem er der en god del af, vil med stor sandsynlighed huske Mindy Kaling for hendes rolle som den motormundede, kundeserviceansvarlige Kelly Kapoor i samme serie, hvor Kaling også fungerede som manuskriptforfatter til en række afsnit. Derudover er hun mest kendt for hendes egen tv-serie, ”The Mindy Project” (2012-17). Emma Thompson derimod må anses som værende en etableret mastodont i Hollywood som modtager af adskillige prestigefyldte priser. De to hovedrolleindehavere i filmen ”Late Night” kommer med andre ord fra nogle dybt forskellige karrieremæssige baggrunde, hvilket i denne sammenhæng er til stor gavn for filmens handling.
”Late Night” følger fabriksarbejderen, Molly (Kaling), der får sin drøm opfyldt, da hun scorer et job som manusforfatter til et Late Night talkshow, hvor Katherine Newbury (Thompson) er stjernen. Da Katherines show begynder at dale i kvalitet og seertal, og showets eksistens bliver truet af tv-chefen, begynder Katherine at ændrer sit image – og får, en anelse imod sin gode vilje, hjælp af Molly, som tilsyneladende har stor flair for tv-branchen. De to kvinder må derfor lægge deres forskelligheder til side, hvis talkshowet skal reddes.
Mindy Kaling har også selv skrevet og produceret ”Late Night”, og man kan godt mærke at hun har haft en del øvelse i den boldgade. Samfundssatiren sidder oftest lige i skabet med sexisme og aldersdiskrimination som de bærende fokuspunkter i manuskriptet. Karakteren Katherine er bag sit hårde og kompromisløse jern-lady ydre yderst vedkommende og aktuel, da Thompson skildrer hende som en kvinde, der har kæmpet imod de ovennævnte temaer igennem en lang række år, for endelig at nå til toppen. Præcis ligesom Molly må kæmpe med hendes medforfatteres åbenlyse indikationer om at hun blot er hyret pga. en diversitetkvotient. Trods de alvorlige emner, er der også plads til en masse sjove jokes i filmen, som ikke er bange for at tage afsæt i disse problemstillinger.
Emma Thompson og Mindy Kaling leverer som nævnt begge perfekte skuespilspræstioner, og især scenerne imellem de to hovedpersoner slår gnister. Selv når filmen hen imod slutningen taber pusten, og Hollywood-fløden flyder over - og desværre spænder ben for hvad der burde have været en solid afslutning - redder Thompson og Kalings kemi filmens svageste tredjedel.
Så hvis man er til varme og charmerende feel-good film, der har noget vigtigt på hjertet, så er en billet til "Late Night" givet godt ud.