Fabian Carrillo (”Champions”, ”Best of The Best”) er nok den mest kiksede filmhelt nogensinde. Ud over den åbenlyse mangel på charme, sex-appeal og skuespilalent, så er mandens evner indenfor filmisk kampsport – hans såkaldte force – mildest talt ikke til det sorte bælte. Der er måske to kampscener i filmen der virker let interessante, men det er bestemt ikke noget der ikke er set før, og det meget meget bedre. Lad os blot håbe at ”Latin Dragon” forbliver mandens ene forsøg med en hovedrolle.
”Latin Dragon” er lige præcis hvad titlen antyder: Et forsøg på at skabe et nyt, latin-amerikansk kampsportsikon. Historien ligner til forveksling den i Bruce Lees ”Fist Of Fury” – hvor helt hjemkommer efter langs tid bortrejse til sin hjemby og finder sin gamle mentor myrdet af blodtørstige bandemedlemmer. Hævnen skal naturligvis falde prompte og der er naturligvis andre end blot de simple bandemedlemmer som står bag – i dette tilfælde typeskurken Gary Busey (”Dødbringende Våben”, ”Kapring på Åbent Hav”) og soap-flødebolle-Harley-strømeren Lorenzo Lamas. Hvor fuldstændig personlighedsløse hovedperson og hans overspillende bror har kun kort tid til at gennemskue det papirstynde plot ellers er den helt gal for det lille lokalsamfund.
Det virker alt sammen ganske tilforladeligt i starten og man omfavner de håbløse skuespillere og deres åndssvage replikbehandling som grinagtig underholdning, men så går det først fuldstændig galt. Efter de første tyve minutters serie af slåskampe bliver filmen ufatteligt langsom og begynder at dvæle ved sit tåbelige manuskript og skrækkelige dialog. Der går næsten en halv time (og det ud af en actionfilm på ca. 90 minutter) uden skyggen af vold, skyderi eller bandeord – simpelthen uacceptabelt!
Det virker som om at instruktør Scott Thomas har forsøgt at lave en film der er særligt henvendt til det latin-amerikanske mindretal i vest USA, at give dem deres egen actionhelt, men det patetiske forsøg spænder ben for sig selv og ender ganske pinligt. Det hele falder simpelthen på Carrillos fuldstændige mangel på personlighed. I vore dage bliver man nødt til at indse at der altså er visse krav til den moderne actionhelt. Han er for gammel, for tyk, for grim og for dum at høre på, simpelthen! Havde filmen blot været en parodi ville det hele virke mere velplaceret, men det rædsomme manuskript er tilsyneladende opfattet som en vigtig og gennemført moralsk fortælling om ære, griskhed og retfærdighed. Det er bare gennemskueligt fra start af hvem der senere viser sig at være på de ondes side og alting er givet på forhånd.
Skal man rose filmen for noget må det være dens helstøbthed: Alting er præcis lige dårligt lavet. Det være sig skuespillet fra alle involverede - selv pigernes ven, Lamas - kameraføring (nogle steder retter de indstillingen midt i scenen i stedet for at tage den om), den komiske rock- og hiphopmusik og den komplette mangel på instruktion eller kontinuitet i det hele taget.
Billed og Lyd:
Det halvgrynede billede leder tankerne hen på visse af filmens langt overlegne forbilleder man kun har set på VHS i starten af halvfemserne. Lyden er heller ikke noget at nævne.
Ekstramateriale:
En hel lille samling af trailere for andre tilsyneladende lige så dårlige film er hvad det er blevet til, så her holdes den røde tråd da også.
Alt i alt en skrækkelig film i en skrækkelig udgivelse. Se den kun i yderste, ekstreme tilfælde af nødvendighed…og sørg for at have rigelig med øl ved hånden.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Paramount Home Entertainment I/S.