Skriv en kommentar
Lej en Ryuichi
Ryuichi Ichinokawa veksler mellem forskellige jobs, men har startet sit eget firma Hagemashi Tai (I want to cheer you up Ltd), hvor han udlejer statister til alle slags begivenheder og roller. Det er dog ægte roller, de forskellige statister skal påtage sig. Det vil sige, at hvis man mangler en onkel til et bryllup eller skal bruge en far til at godkende, at sin kæreste kan flytte ind, så kan man hyre en statist til at klare jobbet. Ryuichi er selv aktiv statist til at udfylde andre folks tomme plads ved deres side, men har så forsømt sin egen kone og to børn ved at have drevet væk fra dem både fysisk og mentalt. Da Ryuichi mister sin faste indtægt og ægteskabet er ved at gå i opløsning, bekender han sine mørkeste tanker. Det er vist selv, blevet statist i sin egen.
Et eksempel på det de absurde situationen er, når en pige vil flytte sammen med sin kæreste, men er bange for at spørge sin egen far om tilladelse, en far som kæresten aldrig før har mødt. Derfor lejer pigen Ryiuchi til at spille hendes far og arrangerer et møde med kæresten, der ydmygt spørger om Ryiuchis tilladelse til at flytte sammen med pigen. Ryiuchi siger efter en længere tænkepause ja, såfremt kæresten passer godt hende. Parterne skilles og går tilfredse hver til sit.
Den levende zombie
Lej En Familie Aps er glimrende dokumentarfilm, der både skildrer det absurde og menneskelige i Ryiuchis firma men også mennesket Ryuichi, der er fanget i sin egen ensomme og ligeglade krop. Dokumentaren er derfor både komisk, tragikomisk og hjertevarm ved at den veksler mellem Ryuichis absurde jobsituationer og ved at man kommer helt tæt på Ryiuchi, som er så ærlig, at man til sidst næsten taber munden, da han afslører nogle af sine mørke sandheder.
Ryiuchi er som menneske fuldstændigt gået i stå. Han lever i ensomhed til trods for familie med kone og to børn, hvilket betyder, at han er flyttet ud af soveværelset på eneværelse og han ikke interagerer med sin familie på nogen måde. Ryiuchi er blevet en ensom zombie, der skulle have hyret sig selv om far i sin egen familie. For når Ryiuchi påtager sig roller som bedste ven til et bryllup, som far til en kæreste eller onkel til en tredje lejlighed, kan han godt spille rollen som familiemedlem. Det paradoksale er derfor, at Ryiuchi hjælper ensomme ved at spille andres familiemedlemmer, men udenfor statistverdenen er han gået i stå som menneske og familiemedlem.
Når Ryiuchi er hjemme sidder han foran computeren og lukker verden af omkring ham, så meget at Ryiuchis kone hudløst ærligt kan fortælle om sin mand og deres skrantende forhold, mens Ryiuchi sidder to meter fra hende. Og netop filmens styrke er Ryiuchi og hans kone ligefremme og kompromisløse ærlighed til kameraet.
Velfortalt i sin form
Lej En Familie Aps er velfortalt i sin form ved at veksle mellem det humoristiske og det seriøse. Den har dog nogle skønhedsfejl, som når den danske instruktør Kasper Astrup Schröder pludselig stiller spørgsmål på danskengelsk til Ryiuchi og nogle lange passager, hvor der ikke sker noget. Det kan godt være, at når vi skal følge Ryiuchi på en metrotur i 3 minutter, det skal være stemningsskabende, men det er bare ikke særligt spændende.
Men ser man bort fra de små ting, er Lej En Familie en absolut seværdig, tankevækkende og fremragende dokumentarfilm, der varierer mellem humor og seriøsitet, absurditet og hudløs ærlighed. Der er en lille historie fortalt med stor omtanke og respekt.
