Skriv en kommentar
Den umulige fortælling
Piscine Militor Patel er opkaldt efter en Parisisk svømmepool og er vokset op i en zoologisk have i 70’ernes Indien. Han forkorter navnet Pi, da navnet var til genstand for drillerier i skolen og med hans nye identitet, forsøger han at finde ud af livets sammenhæng. Men hans rejse til at finde selv starter først, da hans far vil flytte dyrene til Canada og skibet forliser på verdens dybeste sted Mariana graven. Pi er det eneste overlevende i redningsbåden udover Richard Parker i form af en Bengalsk tiger.
Life Of Pi (mindre heldige titel Pi’s Liv på dansk) er baseret på bogen af samme navn, der har solgt over 7 millioner eksemplarer på verdensplan. Den er skrevet af Yann Martel og var betragtet som umulig af filme, hvilket også har betydet at siden Fox erhvervede sig rettigheder, har det taget ti år og adskillige instruktører indover, at få den op lærred.
Ventetiden værd
Det skulle blive den oscarvindende instruktør Ang Lee (Tiger på spring, drage i skjul (2000), Brokeback Mountain (2005)), der blev manden, der realiserede den umulige historie i sidste ende og det har vist sig at være noget nær det perfekte valg. Lee er kendt for at kunne fortælle følelsesmæssige stærke film, der både kan virke intime og storslåede, melankolske og melodramatiske, men ofte formår at balancerer det hele uden at fremkalde for meget opkast.
Men Lee mestre mere det cinematografiske sprog i at kreere fantastiske visuelle og billedskønne film med sublim teknisk snilde. Det er specielt i redningsbåden at Lee maler et smukt kanvas af det uendelige blå hav med stjernehimlen spejlende i vandet, eller havet som truende og mørkt, fyldt med lunefuldhed og enorme kræfter. Ethvert skud fungere som et maleri i sig selv.
Effekterne fylder meget i Life Of Pi, men resultatet kan man ikke sætte en finger på: man ved ikke hvornår det er en ægte tiger eller en effekttiger. Selve skibsforliset giver et sug igennem maven at man næsten selv oplever druknenød, og det er ligeså meget i selskab med 3D-effekterne, at man rives med ind i lærredet og i historien.
Langstrakt og ensomt som at være strandet selv
Selve historien er fortalt med både humor og alvor, eftertænksomhed og emotionalitet, men kan også blive en smule for følelsesmættet og langstrakt. Specielt den spøjse fortælleropbygning, hvor første del flot vægter forfatteren der interviewer den ældre Pi, med Pi’s historie fortalt i flashback, men hvor anden del udelukkende omhandler Pi og Richards kamp for livet om bord redningsbåden med et fuldstændigt fravær af fortælleren. Det kommer til at virke som to film, der er sat sammen, hvor første del virker meningsløs og sidste del virker mangelfuld overfor hinanden.
Mere end Cast Away 2
Pi spilles af tre forskellige skuespillere som henholdsvis barn, ung mand og moden familiefar. Specielt Suraj Sharma som den unge Pi om bord redningsbåden leverer en fantastisk indsats. Sharma gennemgik en streng kur, hvor hans vægt svingede fra 68 kg til 76 kilo og ned til 60 kilo og det plejer at være noget Oscarkomiteen værdsætter, når en skuespiller presser sin krop for en rolle.
Life Of Pi handler om udholdenhed, håb og menneskelig overlevelse, men også om større spørgsmål om religion og videnskab. Pi er praktiserende katolsk hindu, som også tilbeder Allah og tænker rationelt. Som hans mor lærte ham: videnskaben er fornuften, religionen finder du i hjertet. Alt dette søsætter Pi’s emotionelle ubegribelige dannelsesrejse, hvor mennesket og dyret kommer tættere på hinanden end nogensinde, og Pi kommer tættere på sig selv.
Selvom historien om Pi og Richard Parker fylder meget og kan føles langstrakt, bidrager det samtidigt til, at føles som at være i samme båd, bogstaveligt talt. Historien holdes simpel og klaustrofobisk, men fortælles storslået, selv- og stilsikkert takket være Ang Lee. Denne billedskønne historie skal opleves i biografen!
