Det er snart 30 år siden, at den første Toy Story-film fik premiere. Det var den første produktion for Pixar studiet, og filmen viste sig at være fyldt med personlighed, charme og følelser. Siden hen er der blevet produceret 3 yderligere film i franchisen, og selvom historien for længst er afsluttet, har Pixar åbenbart set sig nødsaget til at hive fat i nogle af de gamle karakterer. Derfor har astronauten Buzz Lightyear fået sin egen animationsspillefilm.
Den unge astronaut Buzz Lightyear er ambitiøs og ressourcestærk og forsøger at finde intelligentliv i det store univers. Det hele går dog ikke efter planen, og Buzz og hans team bliver fanget på en ukendt planet. I desperat forsøg på at komme hjem og fuldføre sin mission, er der ingen grænser for, hvad Lightyear vil gøre. Også selvom det har konsekvenser for hans team omkring sig.
Lad os få én ting på plads. Der er absolut ingen grund til denne håbløse og særdeles unødvendige prequel fra Pixar. Det er ligesom, at Pixar igennem årene har mistet sin charme og personlighed, siden de indgik et fast samarbejde med Disney. Derfor er denne film udelukkende et forsøg for at fastholde sit publikum til deres elskede Toy Story-serie. Dette var dog slet ikke nødvendigt, da Toy Story-serien er så elsket og fortsat vil blive set af yderligere generationer.
De danske stemmer gør det fint, bevares. Det kan dog ikke redde den fuldstændige ligegyldige historie og dens medfulgte klichéer. Normalt plejer Pixar-film at være fyldt med charme, personlighed og en masse følelser, men ikke de denne produktion. Det er udelukkende et forsøg på at malke en succesfuld franchise, og derfor skrabet Pixar for alvor bundniveauet.
”Lightyear” er en håbløs og unødvendig animationsfilm om den elskede Buzz Lightyear karakter. Selvom filmen viser flotte animationssekvenser og til delvis har god humor, forbliver det hele fuldstændig ligegyldigt. Man har mere lyst til at gense de gamle og gode Toy Story-film end at fortsætte denne ligegyldige rejse mod det uendelige univers.