Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Hvordan kan det være, at film fra Hollywood der har kvinder som målgruppen, altid er lavet af mænd? Jovist - hovedrollerne er typisk kvinder, og til tider finder disse film også en kvindelig instruktør, men det er satme sjældent, at manuskripforfatteren også er kvinde, og det er vel netop det skrevne materiale, der er essensen i disse fortællinger. Det er især problematisk i disse ligestillings- og #metoo-tider, for her ville positiv særbehandling af kvinder da netop ikke alene give mening, men også gøre filmene bedre. Når Hollywood så vælger at fortælle den samme historie igen og igen på præcis den samme måde med den samme morale og de samme vittigheder (vejret skal lige trækkes efter den sætning), så er resultatet naturligvis det argeste lort. Her kommer “Like a Boss” ind i billedet. Mandlig manuskriptforfatter, mandlig instruktør og filmen er målrettet kvinder med kvinder i næsten alle filmens roller. Alene der bør en alarmklokke ringe, hvis filmen var fra 2000, men nu er den fra 2020, så håndbremsen skulle være trukket for længst. At Hollywoods kloge hoveder ikke kunne regne ud, at filmen ville blive et kæmpe økonomisk flop på forhånd, vidner oveni hatten om en fortsat mangel på forståelse for nutidens tendenser.
I filmen er har de to slacker-venninder Mia (Tiffany Haddish) og Mel (Rose Byrne) en skønhedssalon sammen, og udvikler også deres egne ideer og produkter. Når den store forretningskvinde Claire (Salma Hayek) får øjnene op for en af deres ideer, og vil købe deres omdømme, skaber det splid mellem venninderne. Vil deres venskab kunne holde? Og vil de vinde kampen mod kapitalismen?
I en film som “Like a Boss” kender man alle svarene på forhånd. Filmen følger en ganske velkendt skabelon til punkt og prikke, og hver en kliche får et flueben undervejs. Karaktererne og skuespillerne skal kunne drive værket, men Rose Byrne er mildest talt irriterende og uoverbevisende i sit portræt af Mia, imens Salma Hayek overspiller sin karikerede rolle så tåkrummende ringe, at hver en scene med hende er ulidelig. Tiffany Haddish er den eneste skuespillerinde, der finder en nogenlunde balance, men materialet hun har at arbejde med, er så skidt, at selv hendes scener falder fuldstændigt igennem.
Der er vitterligt intet at holde af i en film som “Like a Boss”, hvor man bliver trukket igennem den ene platte vittighed til den næste utroværdige udvikling konstant. Det hele er så pivringe sat sammen, spillet, skrevet og instrueret og uden en sans for hverken æstetik eller fremdrift. Instruktøren Miguel Arteta skal træde varsomt med sine næste projekter, ellers er han et færdigt navn i Hollywood. “Like a Boss” vidner i al film om en instruktør uden en stemme, der lader producerne køre showet 100%, og uden ben i næsen, vil han blive kastet til siden, hvis tallene ikke er positive i hans næste par film. Lad os krydse fingre for, at denne er lavpunktet i alle de involveredes karriere, og glemme alt om filmen allerede nu.
Ekstramaterialet på denne udgivelse består af et par slettede scener (ærgerligt at man ikke bare havde slettet hele filmen), og et par klassiske rygklapper-featurettes. Intet af det er værd at bruge tid på, men det er alligevel bedre og mere underholdende end selve filmen.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Disney.
