Skriv en kommentar
I ”Little Children” befinder vi os i et mindre amerikansk forstadsmiljø, hvor børnefamilierne bevæger sig i pendulfart mellem deres velholdte huse og områdets legepladser og friluftsbade. Den litterært uddannede Sarah Pierce keder sig i mellem middelmådige og fordomsfulde husmødre, som hun møder på den lokale legeplads. Sarahs lille datter Lucy lider under, at moderen er en smule distræt og til stadighed glemmer at medbringe snacks, når de andre mødre fodrer deres små engle.
Brad Adamson (Patrick Wilson) nåede ikke med på karrierevognen, da hans modelsmukke kone Kathy (Jennifer Connelly) tog teten. Så nu kæmper han til stadighed med sin sidste juraeksamen, som han har mistet interessen for. Brad er derfor hjemmegående og kører rundt i byens anlæg med sønnen Aaron.
En dag vil skæbnen, at Brad og Sarah i regi af deres børn møder hinanden. Da de begge føler sig forsømte og ensomme, opstår der sympati og spænding, og inden længe ses de to regelmæssigt ved byens friluftsbad.
Således centrerer filmen sig hovedsageligt om de to personer, der kæmper for at skabe sig en identitet i deres børneforankrede virkelighed. Uden om denne historie vikles der dog en hel række af sidehistorier, der kaster lys på det til tider afstumpede miljø, vi her dykker ned i.
I lokalsamfundet kan ingen gemme sig for moralismens hånd, og derfor krydser en flok folk hinandens skæbner. Miljøtegningen er overvejende kritisk og halvtragisk i stil med instruktør Todd Fields gennembrudsfilm ”In the Bedroom”. Som det også var tilfældet med ”In the Bedroom” er ”Little Children” ikke en film for det unge publikum. Det er modne film, der koncentrerer sig om sine karaktertegninger, og de relationer der knyttes i filmen. Kærlighedsdramaet er en stille sag, der kræver tålmodighed. Giver man filmen lidt tid til at komme i gang er ”Little Children” værd at lade sig sovse ind i følelser med.
Filmen lever som så mange andre af de modne film af sine replikker og af skuespillet. Filmens manuskript er skrevet i samarbejdet mellem Todd Field og romanforlæggets forfatter Tom Perrotta. Dette samarbejde er der kommet en fin film ud af. En film der dog forudsætter, at man selv har nået en alder, hvor ægteskab og barnegråd er den virkelighed, man står op til.
Skuespillet bæres fint på vej af den naturlige Kate Winslet (Heavenly Creatures og Titanic), og den maskuline Patrik Wilson (Phantom of the opera og Hard Candy), mens Jackie Earle Haley leverer et suverænt psykologiseret portræt af den uafbalancerede og seksuelt frustrerede Ronnie. Filmen fortælles for øvrigt v.h.a. en mandlig fortællestemme, der fører os igennem den romantiske og tragiske film. Den alvidende Fortællerstemme guider os således fra person til person og forklarer de psykiske lag i karaktererne. Desværre bliver vi ofte taget lidt meget ved hånden af denne fortæller.
Men er du til følelser og forstadsforbindelser, er ”Little Children” alligevel en film, der er værd at se. Filmen kræver dog en vis form for modenhed, før du kan forstå, hvad disse personer gennemlever.
