Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
3 Oscar-nomineringer og med lovning af en film fyldt med smertefuldt menneskeligt sind. Film af denne type plejer at trænge sig på som uafrystelige oplevelser, men voldsomme dramaer om kærlighedens mange omveje, har åbenbart nået et punkt hvor markedet er mættet! Jeg leder i al fald stadig efter det skelsættende som gør at denne film skulle være noget ud over det sædvanlige.
Jeg mener hverken at karakterne Brad eller Sarah er specielt interessante eller banebrydende. De er nærmere lidt kedsommelige. Vist må de gerne minde om genkendelige typer, for at vi skal kunne kende deres situation og deraf forviklinger. Men de er faktisk så anonyme, så man ikke begejstres i deres selskab, eller for den sags skyld – føler den store trang til at vide hvordan det skal gå dem. Dette er altså hverken nogen ny Cold Mountain, Lost In Translation, American Beauty eller Brokeback Mountain. Faktisk er filmen ganske ordinær... Men er det så ikke godt nok? Jo jo, men om jeg fatter den ekstra opmærksomhed omkring denne titel, som selvfølgelig ikke undgår at hæfte Oscar ® på forsiden af coveret...
Sarah (Kate Winslet – Titanic, Finding Neverland, Evigt Solskin I Et Pletfrit Sind) passer sin datter i parken sammen med en samling husmødre. De hviske-tisker om Hr. Lækker som fra tid til anden kommer forbi parken sammen med sin søn. Hr. Lækker – alias Brad (Patrick Wilson – The Alamo, Hard Candy, Phantom Of The Opera) – er karrieremæssigt i lidt af et tomrum. Han gider ikke rigtig sine studier, og er forlængst sakket bagud i forhold til hans kone, den ambitiøse Kathy (Jennifer Connelly – Et Smukt Sind, The House Of Sand And Fog, Blood Diamond, Dark Water). Sarah er langt fra den perfekte husmor, så for at komme forrest i køen og dels for at forarge de øvrige husmødre i parken, henvender hun sig til Hr. Lækker og overtaler ham til at kysse hende... Det sætter en magisk kædereaktion i gang, for kysset bryder den kedsomhed som Sarah og Brad føler i dagligdagen. Et skjult forhold indledes, først som arrangerede møder i det lokale friluftsbad (for børnenes skyld) og siden for at dyrke deres erotiske lyster. Et nyt mod på livet træder i karakter, men Kathy er ikke helt blind og bliver langsomt klar over hvad der foregår.
Som sidehistorie får vi også beretningen om kvarterets pædofile Ronnie som jagtes nærmest lovløst af Brads kammersjuk Larry. Det ender i et voldsomt rendez-vous i parken til sidst. Og ja, faktisk med et mere vedkommende omdrejningspunkt end Brad og Sarahs udviklingshitorie. Ronnie spilles til en Oscar-nominering for bedste mandlige bi-rolle af Jackie Earle Haley (All The King's Men).
Todd Field er manden bag den mere opløftende In The Bedroom. Han kender gamet indefra, da han selv startede som skuespiller og har blandt andet medvirket i Eyes Wide Shut, Twister og The Haunting. Little Children er en udmærket film, men påkalder ikke de store følelser hos mig. Er lidt uforståeligt blevet kategoriseret som en film i “Noget på hjerte”-brandingen. Det er nemlig hverken en udpræget tøsefilm, eller en film som ligner de øvrige i samme kategori.
Jeg havde dybest set nok forventet en film som kunne chokere, provokere eller gøre direkte ondt. Det gør hverken Brad eller Sarahs situation, som dog (heldigvis) ender uforløst. Men om ikke andet, så var filmen alligevel et kig værd alene på baggrund af karakteren Ronnie og hans kamp for kærlighed og accept, herligt understøttet af hans mor (spillet af Phyllis Somerville).
Little Children rummer intet ekstra materiale.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
SF/Fox.
