Skriv en kommentar
Mange var overraskende, da Greta Gerwig ikke modtog en oscarnominering for sit instruktørarbejde i omtalt film. Er hendes arbejde ikke godt nok, eller er det fortsat endnu en diskriminering imod kvindelige instruktører? Der er sikkert mange årsager, men dette gør ikke Greta Gerwigs arbejde mindre betydningsfuldt. For Gerwig har skabt en god, ny fortælling om de fire March søstre.
Fortidens kvinder
Vi befinder os i 1860’erne og følger fortællinger om de fire March søstre, Jo (Saoirse Ronan), Amy ( Florence Pugh), Beth ( Eliza Scanlen) og Meg ( Emma Watson). De lever alle i fattigdom med deres kærlige mor, Marmee ( Laura Dern), men er fast besluttet på at leve sit liv på hver deres måde. Dette er dog svært, da kvinder skulle gifte sig godt, så de kunne forsøge deres familie. Dog er den rebelske Jo ikke til at stoppe og drømmer om et liv som forfatter, selvom rigmandsdrengen, Laurie ( Timothee Chalament) meget gerne vil have hendes hånd.
Enestående skuespilspræstationer
Saoirse Ronan og Florence Pugh fik hver en oscarnominering for deres præstationer – og meget velfortjent. Ronan har evnen til at være naturlig i alle hendes roller, og det er bestemt ikke for sjov, at hun har så mange oscarnomineringer til trods for hendes unge alder. Også Pugh, som vi bl.a. har set i den creepy gyserfilm, Midsommar, opnår at fange Amys forkælede, men stadig uskyldige personlighed. Vi kommer helt sikkert til at se mere fra begge skuespillere i de kommende år. Også en skuespiller som Emma Watson er kommet langt siden hendes Harry Potter-dage og folk har nok vendt sig til, at se hende end andet end Hermione Granger.
Meryl Streep stjæler dog billedet i alle hendes scener. Hun har ikke mange scener, men dette stopper hende ikke fra at være humoristisk og brillant. Et andet at filmens højdepunkt må være den enestående kemi imellem Timothee Chalament og Saoirse Ronan. De har før vist godt sammenspil, og dette er heldigvis ikke stoppet. Og selv når Laurie er fuld og tarvelig, er han fortsat charmerende. Dette skyldes Chalaments fantastiske karisma og talent.
Forvirrende fortællingsstruktur
Greta Gerwig har øjne for detaljer og dette kommer tydeligt til udtryk med de mange flotte kostumer og billeder. Kostumerne vandt fortjent også en oscar. Dog bliver filmen fortalt i flashback format, som egentligt er en klog beslutning, da mange sekvenser i pigernes liv går igen. Man sidder dog desværre tilbage som publikum og er lettere forvirret, da skuespillerne ikke ændre udseende imellem sekvenserne, og derfor har man ikke chance for at finde ud af, hvilken tidsperiode, vi nu befinder os i. Derfor er det om, at holde tungen lige i munden og holde godt øje med, hvilke karakterer er i spil nu. Ellers kan man let fare vild.
Dette gør dog ikke ”Little Women” til en dårlig fortælling, og følger stadig forfatter, Louisa May Alcott's fortælling nøje. Den omhandler fortsat budskabet omkring kvinder og deres ambitioner, selv i en tid, hvor dette næsten var umuligt. Med gode paralleller om kvinders nuværende kamp og frigørelse, så må fortællingen menes at være tidløs.
”Little Women” er en frisk, nyfortolkning af en klassisk historie. Filmen er fyldt med flotte kostumer, som danner stemningen af 1860’er miljøet og skuespilspræstationerne er formidable. Greta Gerwig modtog muligvis ingen oscarnominering, men ”Little Women” må siges, at være en af hendes bedste film til dato.
