Skriv en kommentar
Det er med store forventninger, at man mødeseer en ny film af den bosniske mesterinstruktør Emir Kusturica. Manden har immervæk skabt en god række af film, der har vundet et hav af priser på nogle af verdens mest prestigefyldte filmfestivaler. Således vandt debutfilmen ”Husker du Dolly Bell?” (1981) Den Gyldne Løve i Venedig, mens såvel ”When Father was away on Buisness” (1985) og hovedværket ”Underground” (1995) vandt de Gyldne Palmer i Cannes. Ja, Hr. Kusturica er ikke en Hr. Hvem som helst, han er Balkans førende filmiske fortolker af situationen i dette område.
Med ”Livet er et Mirakel” tages der igen fat på Jugoslaviens opløsning og krigen i 1992. Fra start følger vi en lille familie bestående af faderen Luka (Slavko Stimac), moderen Jadranka(Vesna Trivalic) og sønnen Milos (Vuk Kostic). Luka har taget sin familie med til et afsidesliggende område i grænseområdet mellem Bosnien og Serbien. Her vil Luka genopbygge en gammel jernbanestrækning, der skal lokke turister og handel til området. Jadranka der er en afdanket operasanger billiger ikke valget af sted, for hun keder sig her. Imens dyrker Milos fodbold og drømmer om en professionel karriere i røde stjerne Beograd.
Desværre er borgerkrigen allerede brudt ud, og det jugoslaviske folk er ved at falde fra hinanden. Og også den lille familie har sine problemer, Jadranka er på randen af vanvid og flygter med en musiker, mens Milos indkaldes til hæren og senere tages til fange.
Nu sidder Luka tilbage i boligen på toppen af bjerget og ind kommer krigsfangen Sabaha (Natasa Solak), der skal byttes med Milos, men kærligheden mellem Luka og Sabaha kommer snigende, og snart står Luke, vores hovedperson, i en situation, hvor Sabaha og kærligheden til hende, er mindst lige så vigtig som forholdet til hans oprindelige familie.
”Livet er et mirakel” er både en barsk og en underfundig fortælling. Filmen emmer af Kusturicas særlige humor, der fint sættes i scene via absurde tilfælde og et gennemført finurligt univers. Filmen bærer således præg af en form for magisk realisme og et lydspor af polkamusik, der stemningsmæssigt spiller fantastisk godt sammen med billedsiden.
Det er et meget groft emne at lægge en forholdsvis humoristisk fortolkning indover, men filmen formår at sige en helt masse om den jugoslaviske borgerkrig samtidig med, at den holder fokus på nogle underfundige menneskeskæbner.
Der er en lettere overdreven brug af symbolik og genkommende elementer i filmen, såsom jernbanen, et æsel og fodbold som metafor for livet. Filmen skal derfor opleves frem for forklares i en anmeldelse som denne, for det lader sig ikke gøre at beskrive de stemninger, som filmen ruller over lærredet.
Desværre kan filmen til tider synes at være unødvendig lang, ligesom ikke alle humoristiske scener fungerer lige godt. Karaktererne er igennem det gode skuespil overvejende velfungerende, men moderen og operasangerinden Jadranka er en af den type karakterer, som man ikke lader sig fascinere af. Hun er unødvendig irriterende og det holder man ikke til i længden. En af Kusturicas ynglingsskuespillere, Slavko Stimac gør det ganske fint i hovedrollen, mens Natasa Solak egentlig også er ganske god som Sabaha. De mange biroller udmærker sig med at være et bredt spektre af forskellige typer hvilket egentlig bidrager godt til den nødvendige variation i filmen finurlige facetter.
Filmens fortolkning af den jugoslaviske borgerkrig kommer man heller ikke udenom, for den er evigt tilstedeværende i filmen. Her udsættes pampere og medier for en kritik, der næsten synes at blive anført som krigens egentlige syndere. Desværre forbliver det hele for meget på det ikke helstøbte plan og for mange situationer trækkes for meget i langdrag.
Alt i alt er ”Livet er et mirakel” en meget interessant film. Kusturicas uivers forbliver fascinerende og hans filmiske håndværk er uden tvivl sublimt, men filmen er for lang, og Kusturica synes at fortælle en noget banal – og en anelse for lapset – kærlighedshistorie, frem for den store historie, vi ved, han kan fortælle.
Filmen kunne i øvrigt opleves som åbningsfilm på den for nyligt overståede Copenhagen Filmfestival, hvor Kusturica selv var inviteret til at komme, men desværre måtte filminstruktøren melde afbud p.a. hjerteproblemer.
