Der er på den ene side noget befriende kontant over det fokus, som ”Looking” har på livet blandt homoseksuelle mænd i San Fransisco. Der bliver ikke pakket noget ind. Det handler om mænd, der søger og længes efter sex med andre mænd. Lysten bliver skåret ud i pap som det naturligste af verden, på samme måde som hvis det var en i nogles perspektiv mere politisk korrekt længsel efter nærhed mellem en mand og en kvinde.
På den anden side er der noget lidt for tilbagelænet, lidt for cool over beretningen om de 3 venner, Patrick, en 29-år gammel computerspil-designer, hans bedste ven Agustin, en 31-år-gammel kunster, som har tankerne rettet mod at flytte til Oakland sammen med sin kæreste og endelig Dom, en 39-år gammel tjener, som har arbejdet lidt for længe på den samme restaurant. Fortællingen om forviklingerne i de 3 venners liv udspiller sig uden kulørt og fortænkt indpakning i en by, der hvad letgenkendelige turist-kendemærker angår sagtens kan måle sig med New York, men plot og dialog har en ganske anderledes kant.
Netop New York var backdrop i ”Sex and the City”, HBOs serie om 4 moderne single-kvinders liv og længsel efter at møde den store kærlighed – uden at de dog havde tænkt sig at give køb på – eller miste fokus på – trangen til og ikke mindst spændingen ved sex. Denne serie vandt ikke indpas på network TV og nu forsøger HBO sig med ”Looking”.
Der er umiddelbart tydelig lighed men det er også to serier med stor forskel i tilgang til plot og drama. De 3 venner i ”Looking” er i grunden meget jordnære figurer med tilsvarende jordnære behov og følelser. I hvert fald er dialogen ikke båret af samme på en gang kulørte komedie-stof som historien om pigerne i Big Apple. Til tider får historien ligefrem en smag af reality-TV. Måske lige bortset fra når Patricks japanske kollega Owen benytter så godt som enhver given lejlighed til at drille og jævnt hen godmodigt håne Patrick for hans livsførelse. For eksempel, når han checker tilbuddene på diverse dating-sider på sin arbejds-pc.
Den største kvalitet ved ”Looking” er derfor, at den vrider beskrivelsen af bøssers liv ud af den politiske korrektheds kvælende favntag. Hér er bøsser ikke placeret som et eksotisk sidekick eller figurer som er følelsesmæssigt splittede på grund af deres seksualitet. Her er der ligefrem snak – og handling – for eksempel om Agustins til tider lidt for desperate søgen, ja nærmest jagt efter et hurtigt blowjob snarere end et inderligt og længerevarende forhold. For ikke at snakke om hans klodsede opførsel under en blind date – og efterfølgende forsøg i undergrundsbanen på at give sig ud for at være onkolog.
Selv om ”Looking”s primære fokus er rettet mod bøssers liv, er der noget alment gældende over de 3 hovedpersoners refleksion over livets op- og nedture. En pointe og kvalitet, som bliver understreget af Doms roommate Doris, der har denne særlige evne til at kommentere og skære igennem lidt for tydelig bullshit fra Doms side.
Jeg sidder dog samlet set tilbage med en fornemmelse af at mangle en tydelig plot-linje, en skarpere dialog og ikke mindst en kameraføring, der vil mere end bare iagttage.