Looking for Eric, der blev vist på Cannes-filmfestival sidste år, handler om postbuddet Eric, der ikke har styr på sit liv: Han har ingen kontrol over sine to stedsønner, han lider af og til af panikanfald og han har ikke mod til at opsøge sin ekskone Lily, som han på kujonagtig vis forlod for 30 år siden. Erics venners forsøger med forskellige tiltag at få ham ud af livskrisen, men det er først da Eric selv begynder at have imaginære samtaler med sit store idol, den tidligere Manchester United-fodboldspiller Eric Cantona, at tingene begynder at gå den rigtige vej for ham. Og Eric får brug for sin fornyede livsenergi, da hans ene stedsøn roder sig ud i vanskeligheder med en lokal gangster.
Engelske Ken Loach står bag Looking for Eric, og hans speciale er de socialrealistiske dramaer. Loach har beskæftiget sig med irske oprørere i det 20. århundrede i Guldpalme-vinderen Vinden der ryster kornet (2006), men er dog mest kendt for dramaer, der udspiller sig i nutidens Storbritannien såsom glimrende Raining Stones (1993) og Sweet Sixteen (2002).
Looking for Eric er straks mere let og humoristisk end Loachs tidligere værker. En film om en mand, der fører imaginære samtaler med Eric Cantona, er en original idé, og scenerne, hvor eftertænksomme Cantona uddeler det ene stykke lommefilosofi efter det andet, er morsomme og vellykkede – blandt andet på grund af det fine samspil mellem Cantona og Steve Evets.
Filmen har dog stadig socialrealistiske undertoner. Historien om Eric, der bare vil have styr på sit liv igen, er bundseriøs, og de morsomme scener med Cantona har det primære formål at udvikle Erics karakter og dermed bære handlingen fremad i en seriøs retning. Det realistiske præg ryger dog til slut i filmen til fordel for en mere sjov og spektakulær – men samtidig højst usandsynlig – slutning.
Alt i alt er Looking for Eric en fin film, der dog til tider virker for opdelt. Erics livskrise og scenerne med Cantona er filmens omdrejningspunkt til at starte med, hvorefter Cantona nærmest helt forlader filmen, og en sidehistorie med stedsønnerne i stedet bliver dominerende. Selvfølgelig skal det ses i lyset af, at Eric ikke længere har brug for den terapeutiske effekt, som samtalerne med Cantona havde, eftersom hans liv er begyndt at køre på mere og mere på skinner igen. Det kan dog ikke undgå at gå ud over filmens flow og dermed filmoplevelsen. Når det er sagt, er Looking for Eric dog stadig en feel good-film, der er værd at se, hvis man har brug for lidt hjertevarme.
DVD'ens ekstramateriale indeholder desværre ikke andet end et par kedelige, fraklippede scener.
SF/Fox