Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
For 3. gang kaster jeg mig ud i en film af den kontroversielle argentinske instruktør Gaspar Noé. Det er hele 14 år siden af jeg først stødte på hans navn, da den anderledes provokerende Irreversible gik sin sejrsgang. Den var noget helt specielt fordi den foregik i baglæns rækkefølge, forstået på den måde at man simpelthen startede med at se rulleteksterne efterfulgt af filmens slutning og siden bevægede sig modsat indtil man endte ved starten. Irreversible indeholdt også en særdeles voldsom scene med en likvidering med en skumslukker samt måske verdenshistoriens mest brutale voldtægt.
Der skulle gå 7 år før Noé meldte sig med en ny spillefilm (ind i mellem helliger han sig kortfilm). Enter The Void lød titlen (har først selv set den her i 2016) som handler om en narkopusher som ret kort inde i filmen bliver skuddræbt, hvilket sætter en kædereaktion af hændelser i gang, som man som tilskuer oplever gennem afdødes sjæl (first person view). Tilmed styrer sjælen mod en reinkarnation, hvilket efterlader seeren i chok, da det indtræffer sidst i filmen.
Nu er vi så nået 6 år frem til anno 2015, hvor Noé heller ikke skåner dine øjne. The Hollywood Reporter kalder indholdet i Love for ”nogle af filmhistoriens hotteste sexscener”. Nu skal jeg ikke være dommer ud i hvor hot den pågældende seer synes Love er, men jeg skal være den første til at indrømme at der bliver gået all in på erotikken. Al lagengymnastik er den ægte vare, og det er lige før at man fristes til at sige at Lars von Triers Nymphomaniac er det rene vand ved siden af. Noé er aldeles provokerende i alt hvad han foretager sig, hvilket hænger sammen med hans visioner og deraf kompromisløshed. Det skal være ægte, det skal være voldsomt, det skal være særpræget, ja det skal helst være for meget…
Love er en kærlighedsfortælling om amerikaneren Murphy som bor i Paris. Han savner sin eks-kæreste Electra forfærdeligt meget. Da Electras mor ringer til ham og fortæller ham at hun ikke har hørt fra hendes datter i flere måneder, vækker det bekymring hos Murphy som inde i sit sind begynder at genopleve scener fra affæren med Electra. Han husker hvordan de besluttede sig for at invitere den purunge nabo Omi dukkede op og deltog i en trekant med parret, hvilket greb om sig i passion og eksperimenter. De tre delte kærligheden mellem sig, lige indtil Electra skulle rejse væk et par dage. Her fortsætte Murphy og Omi samværet, og Omi bliver gravid. Det falder ikke i god jord hos Electra, som går fra Murphy i sorg og ulykke. Murphy forsøger at vinde Electra tilbage, for hun var hans store kærlighed. Knuste hjerter tilgiver dog bare ikke sådan lige uden videre, og Murphy står nu tilbage med en gravid Omi og et familieliv som skal fungere. Det gør det bare slet, slet ikke… Hvis kærlighed gør blind, så vil du ikke vide hvad erotik og sex gør ved én!
Som dansk tilskuer er det værd at kippe med flaget over Klara Kristin som er pæredansk og hvis du holder godt øje, så kan du også spotte Gaspar Noé undervejs i en mindre rolle. Kreditten tilfalder i rulleteksterne en Aron Pages - altså en ommøblering af bogstaverne i Gaspar Noés navn.
Gaspar Noé har skabt en intensiv fortælling om kærlighedens kringelkroge og om hvor ondt det kan gøre at være i følelsernes vold. Man bliver drevet af nuet og bliver nødt til efterfølgende at tage stilling til det store billede. Love er intens og insiterende, hjerteskærende og knusende og dermed langt mere end en kunstnerisk pornofilm. Der er ingen vej tilbage andet end at konstatere at Noé til stadighed skaber utrolige værker som river og flår i dine sanser. Du finder næppe en film som Love på markedet, for det er fuldstændig umuligt at sætte den i bås og påstå at den minder om noget som helst andet du har set, for det har du ikke. Love får 5 stjerner herfra.
Bonus-materiale består af slideshow og trailer.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Mis. Label.
