Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Julien og Sophie er to isolerede børn, hver med deres egne dybe familieproblemer, og hver med deres egen lille fantasiverden til at flygte i. Da de finder ud af de har alle disse ting til fælles, bliver de de bedste venner. På bedste "Nattevagten" manér udfordrer de hinanden til de værste ting, og får på den måde både ødelagt Sophies søsters bryllup og Juliens mors begravelse. Der går nogle år, og en dag udfordrer Sophie Julien til at elske hende... en udfordring der viser sig, at tage mange år at gennemføre.
Idéen bag Love Me If You Dare er helt brilliant, og filmen starter da også med en masse gode idéer. Desværre mister filmen hurtigt sine tilskuere i mangel for sympati og medmenneskelighed, og filmen drejer i en egoistisk og pretæntiøs retning. Modsat "Amelie" som den MEGET gerne vil sammenlignes med, er hovedpersonernes fantasiverden svær at tro, og uden troværdighed lærer vi aldrig rigtigt hovedpersonerne at kende, og det gør det fuldstændigt umuligt at kunne identificere sig med deres handlinger og karakterer. Imens hovedpersonerne som børn udfordrer hinanden, kan den utroværdighed forklares med barnlighed, men lige så snart de vokser op, bliver filmen vulgær, kedelig og langtrukken. Vi ender så med en meget delt film, baseret på en god idé, men skrevet og udført på den, i sidste ende, værst tænklige måde.
Dette er Yann Samuells debutfilm, både som instruktør og manuskriptforfatter. Han låner rigtigt mange af de filmteknikker landsmanden Jean-Pierre Jeunet brugte i Amelie, og plottet kan også på mange måder sammenlignes med den film. Men som sagt, så stopper lighederne også der. Hvor Amelie er en feel-good film baseret på en piges flugt til en realistisk fantasiverden, er Love Me If You Dare en feel-bad film baseret på to barnlige sjæles uendelige leg i et urealistisk univers. Man bliver sat overfor situationer, som filmen nægter at forklare sig ud af, og skal derfor blot godkende at "sådan er det bare". Sådan fungerer filmindustrien bare ikke, løse ender vildleder publikum, og uforklarelig urealisme (som ikke burde sammenlignes med hverken Lynch'et syre eller forklarelig urealisme) skaber et antiklimaks, der nærmest konstant hoverer i denne film. Med alt det negative kritik sagt mod filmen, så er der masser af talent at spore. Samuell har fat i idéen, hans basale filmteknik er gennemført, nu mangler man bare en personlig stil i stedet for tyveriet, og en manuskript i samme vene, men uden alle de mangler denne film desværre har.
Man kan ikke skyde skylden på skuespillerne i denne film, de er faktisk alle ret gode. Guillaume Canet fra bl.a. The Beach og Vidocq er en ganske habil skuespiller, men eftersom rollen hurtigt er regnet ud, og aldrig udvikler sig, er der ikke meget at arbejde med. Men det der er der, klarer han med glans. Marion Cotillard fra bl.a. Big Fish og Taxi 1+2+3 har en lidt mere velskrevet rolle. Hun formår hurtigt at vokse op (stadig med en stor grad psykopati dog), og man føler lidt med hende igennem filmen. Hun spiller ganske fantastisk, og jeg glæder mig til at se mere fra hendes side. Julien og Sophie som børn (Thibault Verhaeghe og Joséphine Lebas-Joly) er skiftevis skide irriterende og søde. Jeg tror egentlig det er meningen, men hvorfor får man igen aldrig et definitivt svar på. Dog klarer de det ganske flot, og heller ikke her hører man nogen klager fra min side.
Som du nok har regnet ud, er jeg selv meget delt på denne film, dog hælder jeg mest mod det negative. Filmen er original, samtidig med at den stjæler en masse (og så endda fra en enkelt film). Instruktøren er talentfuld, uden at vise meget talent. Skuespillerne er pisse dygtige, uden at have nogle specielt interessante roller. Det er måske den mærkligste film jeg nogensinde har set, men der er intet dragende ved den. Den ender med 2 stjerner for et godt forsøg, og så glæder jeg mig til at følge Samuells udvikling som instruktør og manuskriptforfatter.
Ekstramaterialet består af et elendigt Making Of på 3 minutter, 3 mere interessante interviews (med de 2 hovedpersoner og instruktøren) på ca. 22 minutter sammenlagt, en musikvideo, 4 blandede trailers og 2 talent files (igen over de 2 hovedpersoner og instruktøren). Faktisk får man en større respekt for filmen efter at have set interviewsene, men det er desværre også det eneste nævneværdige her. Et bedre og længere Making Of, kommentarspor, slettede scener osv. kunne man jo godt bruge lidt af, men jeg er nu på en måde glad for ikke at skulle sidde igennem alt det. 2 stjerner til ekstramaterialet.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Paramount Home Entertainment I/S.
