Skriv en kommentar
Lucy (Scarlett Johansson) er en ung naiv studerende, der bor i Taiwan. Hun bliver mere eller mindre tvunget til at overbringe en kuffert fra sin kæreste til en af hans forretningsforbindelser og før hun ved af det er hun blevet kidnappet af Mr. Jang (Choi Min Sik).
Hans plan er at bruge Lucy som smugler, og Mr. Jang implantere en pose i Lucy. Posen indeholder et nyt, men farligt stof som højt sandsynligt vil dræbe Lucy, hvis posen lækker. Der er tre andre som står i samme situation som Lucy og de bliver alle fire sendt forskellige steder hen i Europa.
Under rejsen sker der det at stoffet bliver frigivet og Lucy begynder at forandre sig. Stoffet nedbryder de barrierer i hjernen, som forhindrer almindelige mennesker i at bruge hele deres hjernekapacitet. Lucys verden er nu helt forandret og hun søger hjælp hos Professor Samuel Norman(Morgan Freeman) samtidig med at hun bliver jagtet af Mr. Jang.
Luc Besson introducere os endnu en gang for en ung kvinde, der gennemgår en besynderlig og bemærkelsesværdig forvandling, der fører til en masse vold. Normale mennesker bruger 10 % af deres hjerne, Lucy bruger 100 % og du behøver kun at bruge 1 %. Alt bliver skåret ud i pap, helt ned til den mindste detalje, man kan ikke være i tvivl om noget. Først og fremmest er filmen meget forudsigelig og derefter fulgt af en detaljeret forklaring af hvad der sker.
Lucy er en intetsigende kedelig film, der er fyldt med en masse tom action. Al den action er egentlig nok bare sat ind i filmen for at få tiden til at gå med noget. For selve historien er utrolig uoriginal og man har set dette mange gange før. Det er svært at tro, at en mand som engang gav os fantastiske film, har været i stand til at producere denne kedelige film. Jeg undrer mig over hvordan Luc Besson er gået fra fantastiske Nikita (1990) til kedelige Lucy?
