Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Vi forlod Lisbeth Salander da alt håb syntes ude i Pige der legede med ilden.
Hun overlever mirakuløst at få en kugle i hjernen go massevis af tæv. På hospitalet ligger hun på samme fløj som sin far, der har overlevet at få et hug med en økse.
Den hemmelige gruppe der i sin tid var ansvarlig for at spærre Lisbeth Salander inde på psykiatrisk afdeling, da hun var en lille pige, frygter de ting den unge kvinde ved, og opruster i et forsøg på at holde hende tavs.
Salander er holdt uden for medvirken. Da hun tilbringer tiden på dels sygehuset og dernæst i fængslet. Det er derfor op til Mikael Blomkvist og de øvrige medarbejdere på Millenium af skaffe beviser, der kan frikende Lisbeth Salander.
Luftkastellet der blev sprængt er den naturlige forløsning på det der blev sniffet til i den første film og siden eksploderede i et spindelvæv af fortællinger og tråde i den anden film. Der ér bare noget ved retsalsfilm der er så tiltalende. Når skurken ledes direkte ind i en fælde og så begraves i en bunke af beviser. Det skal der naturligvis til i et godt retsdrama og det får vi også momenter af. Det skal dog siges at en sådan films største udfordring er at bevare spændingen, og det lykkes kun delvist. Filmen går af og til i tomgang og det er synd, for der er sådan set rigeligt med materiale at tage fat i.
Det er bestemt i småtingsafdelingen vi finder de kritiske punkter, men de samler sig til bunke og som et samlet hele går det bare hen og gør filmen til en lidt flad oplevelse.
Luftkastellet der blev sprængt er hverken en god eller en dårlig film, sådan lidt midt imellem. Sandt at sige har instruktøren Daniel Alfredson også haft sin del at danse med, da der er mange fortællingsbolde at holde i luften.
Heldigvis er Michael NyQuist og Noomi Rapace stadig formidable som Blomkvist og Salander og det er i kraft af det tidligere filmiske momentum og det litterære bagland at vi gider dem, og det trods den middelmådige film er muligt at holde interessen fanget.
Efter to'erens semi-skuffelse var forventningerne til treeren ikke specielt store, og det er desværre blevet opfyldt til fulde. Synd er det, at en så stærk figur som Lisbeth Salander ender i sådan en omgang halvhjertet afslutning, men afsluttet er det, og heldigvis for det.Nu er der sat punktum for Millenium-trilogien, og samlet set må man sige at det er en fin fortælling, hvor den første film står som samlingens stærkeste.
På trods af kritikken må man alligevel konkluderer at Nordens største krimisucces i mange år har fået en ganske seværdig filmisk udfoldelse, selv om der er alvorlige mangler.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film
