Så er sidste del af Stig Larssons “Millennium” trilogi, der startede med “Mænd der hader kvinder” og havde “Pigen der legede med ilden” som mellemspil, nu nået til “Luftkastellet der blev sprængt”.
Lisbeth Salander ligger på hospitalet, efter at hun i den forrige film var blevet skudt i hovedet.
Hun er udsat, da hun ligger inde med en stor viden om hendes far, Zalachenko, der ligger såret på det samme hospital. Han er også selv udsat, da han truer den gamle hemmelige organistation fra det Svenske hemmelige politi, som han selv i sin tid var medlem af. Han vil afsløre alt hvad han ved om hvad de har udført af hemmelige politiske kup, og dermed bringe det meste af Sverige på randen af kaos.
Samtidigt forsøger Michael Blomkvist at optrævle denne gamle hemmelige organisation, som nu består af mænd, der mere eller mindre befinder sig på randen af alderdom og død, men som stadig indeholder en masse hemmeligheder.
Som der er skrevet meget om allerede, så er de to sidste film i triologien lavet som tv-film, og ikke som biograffilm, hvilket er meget tydeligt i denne udgivelse. På trods af at denne udgivelse indeholder i alt 180 min, altså 3 timer, så er historien rodet og usammenhængende. Man har svært ved at bibeholde interessen i filmen, og der er mange tidspunkter, hvor man deciderede keder sig. Så med mindre at man er hardcore Stig Larsson fan, og har læst alle bøgerne, så tror jeg at man vil kede sige med denne udgivelse. Der er for mange løse ender, og udfra hvad jeg har hørt fra venner der har læst bogen, så mangler der stadig mange ting i filmen, i forhold til bøgerne.
Set i bakspejlet skulle man nok have valgt at sende de to sidste film ud som tv-serier i stedet for film, men det har jo givet en masse gode indtægter.
Jeg ser frem til at se om den amerikanske udgave af “Millennium” triologien kan laves bedre, ihvertfald når det gælder de sidste to bøger.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.