Skriv en kommentar
Ang Lee har udviklet sig til en af de mest spændende og originale instruktører der arbejder i dag, men med Hollywood nedturen ”Hulk” og Hollywood opturen ” Brokeback Mountain” er Ang Lee for det meste en hit or miss instruktør. Nu er han dog tilbage igen, hvor hans artistiske syn ikke bli-ver komprimeret, og med sit kontroversielle rygte, hovedrolle indehaver Tang Weis bandlysning fra Kina og filmens NC-17 rating, på grund af sex scener, kan man sige at Ang Lee har benyttet chancen og løbet linen ud. Desværre er resultatet ikke så godt som man kunne have håbet.
1942. Den generte student Wong Chia Chi(Tang Wei), møder den entusiastiske unge Kuang(Lee-Hom Wang), på sit første år på universitetet og bliver hurtigt inspireret af ham. Han har mistet sin egen bror i krigen og søger derfor efter alle muligheder, for hvordan han kan hjælpe. Han starter en teater gruppe, der skal spillet et stykke der skal give folket deres lyst til at kæmpe tilbage. Wong Chia Chi får hovedrollen i stykket, og selvom stykket er en stor succes, syntes Kuang stadig ikke at de gør nok. Kuang lægger en plan, for at myrde Mr. Yee(Tony Leung), en højt rangerende, skræmmende, tortur ekspert, der torturere forrædere, fjendtlige agenter og alle andre han bliver bedt om. Allerede en skuespiller på teateret, bliver Wong Chia Chi, bedt om at spille rollen som Mrs. Mak, der skal prøve at komme med i Mrs. Yees(Joan Chen) omgangskreds, og forsøge at tage kontakt til Mr. Yee, for at få ham isoleret et sted hvor han er sårbar nok til at blive myrdet. Hun får kontakt til den ellers forsigtige Mr. Yee, og bliver hans elskerinde, men pludselig begynder hun at føle et eller andet for ham, hvad det er ved hun ikke, men dette komplicere opgaven yderligere.
”Lust, Caution” er en meget asiatisk film, og hvis man ikke kender ret meget til de mange talrige konfrontationer mellem Japan og Kina, som denne anmelder, er historien sværere at følge. Plottet er dog i sig selv er godt udtænkt, og man kan sagtens se filmen alligevel, jeg kunne bare forestille mig, at forståelsen for hadet mellem de tog lande, ville skabe en bedre forståelse for personernes handlinger i filmen. Et andet problem filmen har, er at Ang Lee ikke formår at skabe nok spænding i scenerne. I mange af disse scener burde man kunne skære spændingerne med en kniv, men det lykkedes ikke at skabe dette. I stedet kommer filmen mere snigende, og det vil muligvis få en del seere til at give op, da man når langt ind i filmen før man som publikum bliver belønnet. Udover det er ”Lust, Caution” en del for lang, og det er tydeligt at se at Ang Lee er blevet så forelsket i sin historie, at han har ladet et par scener være, som sagtens kunne klippes ud. Filmen kunne godt bruge en lidt mere kritisk klipper. Men på trods af disse problemer er ”Lust, Caution” stadig en rigtig god film, disse problemer holder blot filmen fra at være fantastisk. Skuespillet er upåklageligt, Tony Leung viser endnu engang at han er den bedste asiatiske skuespiller, ved at have en ”presence” i scenerne Marlon Brando værdig.
”Lust, Caution” er en god film, men med Ang Lees store oscar tour-de-force ”Brokeback Mountain” i tankerne, kan man ikke andet end at ønske mere fra den spændende filmmager.
