Skriv en kommentar
Med animationsfilmenes rivende udvikling igennem de seneste år, hvor både Pixar og DreamWorks har formået at ligge sig i førersædet, hvad angår både grafikken og fortællemåden, er det naturligt, at andre lande følger trop. En stor del af æren af animationsfilmenes verdensomspændende succes, skal tilskrives den modne og sobre tone, der ofte indgår subtilt i filmene, som gør, at de voksne også er begyndt at tage i biografen - og ikke kun for børnenes skyld - for at se dem. Den uskyldige humor går ikke tabt af den grund, men deler derimod ofte pladsen i manuskriptet med et hjertevarmt budskab. Den franske animationsfilm "Månens Vogter", instrueret af Alexandre Heboyan og Benoît Philippon, drager netop stor inspiration fra nogle af Pixar's største værker, men den formår stadig at finde sit eget originale design.
Mune er en ung og genert faun, som nyder sin frihed på en eventyrlig lille planet. En dag bliver han dog ved et tilfælde valgt som den nye vogter af månen. Et ansvarsfuldt og krævende hverv, som var det sidste han ønskede sig. Den oprindelige udtænkte arvtager til månen, Leeyon, bliver forbigået, og i sin bitterhed, lader han sig lokke af underverdens hersker, Necros, som lover Leeyon månen, hvis han hjælper ham med at stjæle solen. Ved et uheld mister Mune månen og bliver med det samme erklæret for syndebuk, da solen også bliver stjålet. For at genoprette balancen imellem lys og mørke, sætter Mune sig for at redde både sol og måne fra den onde Necros i samarbejde med hans modstykke Sohon, solens vogter, og en kvik ung pige, Glimt, som er lavet af voks.
Visuelt henrivende
Der er med andre ord lagt i kakkelovnen til et stort eventyr fyldt med farverige karakterer. Og det er lige præcis hvad "Månens Vogter" er. Filmens design er unikt, og specielt karakteren Glimt er virkelig smukt lavet. Billederne er så imponerende, og der er virkelig kælet for detaljen. Specielt i de supertotale billedudsnit, hvor man får et ordentligt overblik af eventyrverdenen, er noget nær det bedste jeg har set i en ikke-amerikansk animationsfilm. Farverne og nuancerne er forførende smukke. Kort sagt: "Månens Vogter" er visuelt henrivende at se på.
Både genkendelige og originale momenter
Selvfølgelig er dele af historien genkendelige, og den tilsigtede humor rammer heller ikke hele tiden rigtigt. Og det bliver da også nogle gange for klichépræget. Specielt skurken Necros er en belastning for filmen, da han i sig selv er ganske uinteressant. Man savner en skurk, der har noget mere at byde på og ikke bare er en samling af brændende sten og lava, som kæfter op om hævn og flammer. Derimod er Leeyon en langt mere overbevisende skurk, da hans karakter har mere potentiale. Det hjælper selvfølgelig også på det hele, at altid fremragende Stig Hoffmeyer er den danske stemme bag. Dog skal det siges, at der også er originale elementer i historien, og nogle gange højner den sig op på et nærmest poetisk plan. Dette bliver bedst illustreret i en sekvens, hvor Mune og Glimt, bevæger sig ind i Drømmenes Verden. Det er både narrativt smukt formidlet og samtidig er det visuelt eksperimenterende. Derudover leverer Dar Salim, Mikkel Boe Følsgaard og Cecilie Stenspil også fine stemmepræstationer for de tre fremtrædende roller.
En farverig rutsjebanetur
Bruno Coulais står bag det velproducerede soundtrack, og det falder godt ind i filmens generelle stemning. Ligesom med de visuelle virkemidler, er der en let og legende tone i soundtracket, som er uimodståelig charmerende, når de farverige billeder kører løs i biografsalen. Coulais var også manden bag Henry Selick's gedigne gyseranimationsfilm "Coraline" fra 2009, og han har et åbenlyst talent for at lave musik til de lidt mere skæve animationsfilm.
"Månens Vogter" tager dig med på en farverig rutsjebanetur, som afgjort vil få dig til at smile, når du forlader biografen. Mest af alt fordi den er så blændende godt lavet.
