Netop som filmen har ramt biograferne, er spiludgaven til PS2 udkommet. Humoren og historien er i højsædet, og man føler ret ofte at man rent faktisk spiller filmen. Om det er en fordel eller en ulempe er vel op til det enkelte individ at bestemme, men faktum er at Madagascar spillet faktisk underholder ret godt. Ganske vist er det muligvis for nemt til voksne, eller rettere sagt erfarne spillere, men for børn og nybegyndere, kombinerer spillet fint det nye med det gamle. Ja, det hele er set før, men sådan er det nu med de fleste platformsspil, men spillet blander alt fra de gyldne tider (med et glædeligt gensyn til bl.a. Frogger) og de nyere klassikere (Super Mario World, som mange nu ligner i dag).
Grafikken er nu ikke ligefrem spektakulær, men man kan se hvad ting forestiller, og ligesom i filmen er alt lækkert simplificeret. Det er nu rart i en tid, hvor alt prøver at overgå hvad der tidligere er lavet, at nogle spil bare læner sig tilbage og fokuserer på variation og flow. Det bliver aldrig forvirrende da hastigheden sjældent er høj, man for det meste ikke har et fixed kamera (i enkelte baner er der dog, mest for at fuldføre idéen om 2D) og grafikken er simpel i sit udtryk. Farverne står nu også klart nok, men figurerne føler jeg man måske godt kunne have gjort en smule mere ud af. De virker for ofte lidt tumpede helhedsmæssigt, og passer ikke fuldstændigt ind med resten af grafikken.
Lyden går lige fra det mest irriterende til det mere behagelige. Jeg farede selv igennem spillet med lethed, men hvis man lader det pause og tager sin tid, går den ret ensformige musik en på, og de utallige børnevenlige tilråb såsom ”Du er god” og andre moralske og ”sjove” kommentarer er ligeså trivielle, og kan let gå en på. Derudover er stemmerne virkeligt gode, de minder meget om de originale, og her må jeg specielt klappe af Phil LaMarr som zebraen Marty, han rammer plet med sit toneleje såvel som sin humor.
Gameplayet er som sagt for let, men varrieret nok til at holde interessen. Man starter i det helt simple, hvor man nærmest kun kan hoppe med sin karakter, til dernæst at kunne angribe på forskellige måder. Hver karakter har selvfølgelig hver deres styring og egenskaber (flodhesten Gloria kan smadre igennem alt når hun spiser chili, og bruges derfor mest til racebanerne), men man lærer dem alle hurtigt. Faktisk er spillet ideelt for børn, da man bliver sat langsomt og sikkert ind i hver karakter og bliver guidet godt igennem dem.
Igennem spillet kan man samle guldmynter, som man i sidste ende kan bruge i en butik. Her kan man købe små minispil (man møder også arcadeautomater igennem banerne der besidder en masse forskellige spil, dette er også med til at varriere spillet fint), udsmykning til sine karakterer og andet godt. Desværre er der ikke lagt nok energi i shoppen, og til sidst gider man ikke rigtigt at vende tilbage til den, for blot at købe en krone til Marty. Det er synd, da denne kunne bidrage meget bedre til den totale spiloplevelse.
Dette er et udmærket spil, men selvom varriationen er der, vil jeg ikke anbefale det til voksne eller erfarne spillere. Det er for let og for hurtigt gennemført, og så er der ikke mere at hente her. For børn eller nye spillere har vi et varieret spil på hånden med masser af humor og en god introduktionen til spilverdens glæder. Det er svært at skulle give en karakter til et spil der splitter generationerne så meget, men jeg ender på 4, men med det skal du altså vide, som erfaren spiller, at 3 nok passer bedre på dig.
Spillet er venligst stillet til rådighed af
ActiVision.