”Madhouse” lægger ud med en af den slags moderne mareridtscollager, der gør sig nogenlunde i trailere, men virker temmelig malplaceret i en film. Maltrakterede spøøøgelser, mørke korridorer, hastige klip og blinkende lys forvirrer og irriterer kulminerende i en hætteklædt skikkelses flugt fra hvad vi godtager som et sindssygehospital.
Så sættes tempoet ned og vi begynder på en af gyserfilmens allerstørste klicheer. En ung og idealistisk doktor (Joshua Leonard fra ”Blair Witch Project”) ankommer til det afsidesliggende hospital og konfronteres straks med stedets skrækkelige forhold. Lynhurtigt finder vi ud af hvem der er gode og hvem der er onde af det noget mærkværdigt sammensatte personale. Som uber-skurk ses den hårde leder Lance Henriksen (”Aliens”, ”Near Dark”), der spiller så han ikke er uhyggelig men i hvert fald hurtigt glemt igen. Historierne om de indsatte, i særdeleshed dem i isolationskælderen der vækker mere end bare mindelser om ”Ondskabens Øjne”, begynder at hobe sig op, en lille dreng begynder at løbe rundt i gangene og hvor unge helt opdager langsomt at der er noget riv-ruskende galt på det gamle hospital.
Historien er mildest talt slidt, karaktererne papirstynde og slutningens twist temmelig forudsigeligt. Den tidligere gyserskuespiller William Butler tager med ”Madhouse” springet til instruktørstolen men snubler så at sige i den. Det klodsede tempo i filmen og de hæslige præstationer han får ud af sin skuespillertrup er for langt størstedelen grænsende til det pinlige.
I en eller to scener lykkedes det at danne en form for stemning, men lykken er kort for inden længe dukker en af de tåbelige patienter op og overspiller i en sådan grad at forsøget på uhygge i bedste fald bliver grinagtigt. Da filmen endelig når til sit åh så chokerende klimaks vender man næsten hovedet væk i forlegenhed over at se disse mennesker gøre sig selv til grin på denne måde. Normalt er jeg meget begejstret for dårlige gysere og begrebet så-dårligt-at-det-er-godt synes jeg i mange tilfælde kan være sandt. Problemet med ”Madhouse” er at den simpelthen virker så drøn seriøs og i visse scener er så dræbende langsom at den ikke engang bliver bedre med en øl i hånden. Filmen er så-dårlig-at-det-ikke-er-sjovt-men-derimod-pinligt! De få mordscener er da nogenlunde og visse af ”uhyrerne” er da fantasifuldt fundet på, men de eksisterer i så lille grad i en film, der hellere vil vise sine ”dygtige” skuespillere spille sindslidende. Ideen om at alle de såkaldt sindssyge blot skulle opfattes sådan af andre, der ikke, som de, kan se spøgelserne der går i blandt os, er god, men den berøres kun meget kort.
Ud over Leonard og Henriksen befolkes filmen af mange kendte ansigter fra horrorverdenen. Jordan Ladd (”Cabin Fever”), Natasha Lyonne (”The Devil’s Rejects”), Dendrie Taylor (”Species”), Leslie Jordan (”Jason Goes To Hell”) osv. Som man kan forvente af en flok der til dagligt leverer i gysergenren er præstationerne godt under middel.
”Madhouse” er en sørgeligt kedelig film med en lille håndfuld nogenlunde underholdende scener, men med et tempo der sænker den langt under middel. DVD’en er uden bonusmateriale, men med et udmærket DTS-lydspor. Se den kun hvis du SKAL se alt hvad der dukker op i haunted hospital sub-genren eller hvis du nyder at se andre folk gøre sig selv virkelig til grin.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.