Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Takket være det umage par Salander/Blomkvist blev 2009 et rekordår for de danske biografer. Danskerne syntes ikke at kunne få nok af den svenske journalist og pigen med seriøse ar på sjælen, der sammen ryddede godt og grundigt op i den svenske undergrund. En så gylden en ko, skal naturligvis malkes for hver en dråbe, så efter biograffilmene og de efterfølgende dvd-releases kommer nu tv-serien baseret på Stieg Larssons Millennium trilogi.
Den idealistiske journalist Mikael Blomkvist (Michael Nyqvist) kommer i alvorlige problemer, da han bliver dømt for bagvaskelse af finansmogulen Hans-Erik Wennerström. Affæren koster Blomkvist tre måneder i spjældet, og en hel del dårlig omtale for hans person og bladet Millennium, som han er medejer af. Blomkvist trænger i den grad til en pause i livet, og slår derfor til, da den aldrende finansmand Henrik Vanger tilbyder ham et job som journalistisk efterforsker af omstændighederne vedrørende Vangers barnebarns mystiske forsvinden for over fyrre år siden.
I den anden ende af Stockholm sidder den unge hacker Lisbeth Salander (Noomi Rapace) og prøver ligeledes at få livet til at hænge sammen, hvilket ikke er nogen nem sag, da hun har en slem fortid i mod sig. Skæbnens magt bringer de to sammen, og i fællesskab begynder de at grave i Vanger familiens fortid. Som sagen udvikler sig, bliver Blomkvist og Salander hvirvlet ind i et spind af løgne, magtbegærlighed, vold og overgreb samtidig med at de kommer på sporet af en seriemorder, der får Hannibal Lecter til at ligne en drengespejder.
”Mænd der hader kvinder” er uden tvivl et solidt stykke svensk/dansk filmhåndværk, der leverer varen når det kommer til snigende uhygge og neglebidende spænding. Filmen er båret frem af velcastede skuespillere i alle roller. Michael Nyqvist er glimrende i rollen som den kvabsede Blomkvist, mens Noomi Rapace ejer rollen som den hårdtslående Salander. Birollerne er ligeledes sublime. Ikke mindst leverer Sven-Bertil Taube og Peter Haber følelsesmæssigt perfekte præstationer som henholdsvis den gamle kapitalist, Henrik Vanger og broderen til Harriet, Martin Vanger. Endvidere er danske Niels Arden Oplevs instruktion helt på højde med selv de bedste amerikanske filminstruktører a la David Fincher, ligesom Jacob Groths stemningsmættede filmmusik er en sand fryd at lytte til. Filmen bygger på et manuskript skrevet af de danske gulddrenge Rasmus Heisterberg og Nikolaj Arcel, der har formået at skære helt ind til benet i Stieg Larssons originale forlæg.
Den nye version af filmen er forlænget med cirka 34 minutter, hvoraf de fleste af de nye scener består af plotmæssige sidespor, der ikke rigtig har nogen egentlig funktion i forhold til kernehistorien om Blomkvist og Salanders opklaringsarbejde og deres interne forhold. De nye scener virker mere irriterende end spændende, hvilket kunne skyldes, at den originale biografversion var imponerende stramt fortalt. Fans af filmen og ikke mindst bogen, vil uden tvivl nyde den lille sidehistorie om Millennium journalisten, der korrumperes af den sleske Wennerström eller udvidelsen af forholdet mellem Blomkrivst og hans chef Erika Berger (Lena Endre). Men for denne anmelder virker det alt sammen som unødvendigt påfyld i en ellers veltilrettelagt thriller.
Mest skuffende ved denne udgave af ”Mænd der hader kvinder” er dog den totale mangel på ekstramateriale. Jeg forstår ikke hvordan den danske distributør kan retfærdiggøre det manglende bonusmateriale over for det nordiske filmpublikum. Det er med andre ord ikke godt nok, især når man tager i betragtning, at der på de udenlandske udgaver af filmen forefindes ekstramateriale.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.
