Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
49 film. Det er så mange film Woody Allen har instrueret, og det er ikke medregnet de film som han selv spiller en rolle i. Manden har haft en lang karriere, med mange op- og nedture, siden han startede i 1966. Intet tyder på, at han stopper lige foreløbig, og ingen vil sikkert forsøge at stoppe ham, så længe pengene ruller ind. Det er dog på mange måder passende for Magic in the Moonlight, at den er film nummer 49, der er nemlig ikke særlig meget nyt eller anderledes i Woody Allens seneste film.
På ferie i Frankrig
Colin Firth spiller Stanley Crawford, der må siges at være jordens mest rationelle tryllekunster. Offentligt er han en anerkendt magiker, der spreder sjov og glade dage, men bag kulissen er han en sammenbidt vred mand, der bruger det meste af sin tid på at småskændes med folkene omkring sig, og som om det ikke var nok, bruger han sin fritid på at afsløre folk, der svindler folk med deres påståede åndelige evner. Alt dette bliver dog ændret, da han møder Sophia Banker, spillet af Emma Stone, der får ham til at stille spørgsmålstegn, ved hans skeptiske verdenssyn.
Det er ikke det mest originale udgangspunkt for en film, og det bliver heller ikke mere fængende undervejs. Man står tilbage med en masse selvfølgeligheder, hvoraf selv de uforudsete krøller i historien ikke er synderlig interessante. Det bunder ganske enkelte i, at vi har set det hele før. De lange indstillinger, de meget langtrukne, men sjove samtaler imellem folk, der er akavede og usikre, ja selv det, at filmens historier udspiller sig på en ferie i Frankrig, er noget vi så for bare et par år siden med Midnight in Paris. Der er selvfølgelig ikke noget i vejen med stilen, jeg er selv stor fan af det Woody Allen producerer, men nogle gange bliver det bare en lidt for tynd kop te.
Når jeg taler om tynd kop te, så snakker jeg om det faktum, at Woody Allen har skrevet, produceret og instrueret en film hvert år siden 1982. Det er yderst imponerende, men det betyder også, at ikke alle film er lige gode eller mesterværker i og for sig selv. F.eks. er der flere af scener i filmen her, der kunne have nydt godt af et par ekstra måneder til at få filmet dem ordentligt. Faktisk er der endda scener, hvor det lader til at have gået så hurtigt, at de har måtte optage flere vinkler foran en greenscreen i et filmstudie, fordi de simpelthen ikke har lavet deres arbejde. Det er noget sjusk, men også meget sigende for filmen.
Magic in the Moonlight er en gennemsnitligt Woody Allen film på mange måder. Historien ligner noget vi har set mange gange før, sceneriet er pænt, men uden indhold, og så er der overraskende mange sjuske fejl. Derfor er det lige meget, at Emma Stone og Colin Firth egentlig passer meget godt sammen – selvom der er et lidt ubehageligt stort alderskløft imellem dem – fordi filmen i sig selv, drukner og bare ender som film nummer 49 af Woody Allen.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Scanbox.
