Skriv en kommentar
Dommeren Jeanne Charmant (Isabelle Huppert) har fået denne tvivlsomme ære, at skulle undersøge og udrede en, eget kompleks sag, omkring offentlige midler der styrer mod en direktør for en magtfuld industriel koncern.
Jeanne er effektiv, og møder hurtigt modstand fra kommunens lakajer, der vil forfremme hende, således at de vil placere hende i same rum som en anden ambitiøs kvindelig dommer Erika (Maryline Canto), med håbet om dette udspil at de vil æde hinanden, så sagen imellemtiden kan sløres.
Tværtimod opstår et nyt samarbejde, og det hele oprulles, anklagepunkterne vokser stødt. Men denne erhvervede magt for Charmant trækker mod kollisionkurs, hendes parforhold er i dyb krise, og personligt er alt dette også ved at forandre hendes sind.
Den mesterlige instruktør Claude Chabrol, har igen ladet sin kærlighed og fascinationspunkt på Isabelle Huppert, der har spillet med i nu 7 af hans film. Igen er hun stærkt betagende, og fuldføre med iskold og dejlig feminitet i behold, karakteren. En stor nydelse, som det nu er syd på, hvor kvinder kan i “mandejobs” bevare deres kvindelige udstråling.
Men det er en comme ci, comme ça komedie/drama, der ikke rigtig finder sit ben, og gentagelserne kører for meget i ring. “Magtens Rus” må betragtes som hans ringeste udspil til dato. Se hellere “Slagteren”, “The Beast Must Die” m.fl.
Chabrol følte en nødvendighed for at lave denne film, omkring korruptions skandaler, Frankrig har kun produceret ganske omkring dette emne. Og at give en kvinde, med umiddelbart skrøbelighed, som Isabelle også besidder, denne opgave, at finde ulvene i alenlange sagsmapper, med denne nærmest nydelse, og tilbageholdt lystbetonet begær over at grave dem frem, var et af filmens akser.
“Magtens Rus” har sine ganske gode øjeblikke, men efterlader sit publikum noget tomhændet efter de 110 minutter..
