Vi befinder os i en lille by på Sicilien i foråret 1941, og Mussolini har lige erklæret England og Frankrig krig. Renato (Giuseppe Sulfaro) er en 13-årig dreng der bor i byen, men for ham betyder krigserklæringen ikke så meget, det gør hans nye cykel derimod. En cykel han lige præcis får denne dag, og som gør at han nu bliver accepteret af de større drenge i byen. Det er også dagen hvor Renato for første gang ser Malèna (Monica Bellucci)
Malèna er byens skønhed, og alle mændene i den lille by er vilde med hende, når hun går gennem byen drejer alle mændene hovedet efter hende og nyder hendes skønhed og erotiske udstråling. Kvinderne i byen er derimod ikke så begejstrede for Malèna. Men alt dette er Renato fuldstændig ligeglad med, for han føler selv at han har fundet kvinden i sit liv. At Malèna i forvejen er gift med Nino Scordia (Gaerano Aronica), som er i krig et sted i Afrika.
Byen får dog senere besked om at Malènas mand er faldet for fædrelandet, og det gør at Malèna nu igen lader sig opvarte af de unge mænd i byen, for det er efterhånden den eneste måde hun kan få det til at løbe rundt på, sådan rent økonomisk. Men mens alt dette foregår, og Malèna kommer længere og længere på udstødelse af det lille samfund, har hun stadig en trofast tilbeder i Renato, og det skal vise sig at være ham der hjælper Malèna da det ser aller sortest ud.
Malèna er en fantastisk film, og jeg vil derfor ikke afsløre mere for dig, for du bør selv gå ind og se den i biografen. Den har alle de elementer der skal til for at man kan kalde det et mesterværk, og det er faktisk hvad jeg vil kalde filmen.
Monica Bellucci har fået den svære rolle som Malèna, men hun formår at spille utroligt overbevisende. Måske har det faktum at hun selv voksede op i en lille by hvor hendes skønhed var et stort debatemne haft noget at sige, da Monica skulle finde ud af hvordan hun ville spille Malèna. Hun er en fryd at se på lærredet, og man kan sagtens forstå at mændene drejer hovedet efter hende.
Renato spilles af Giuseppe Sulfaro, som i denne sammenhæng er debutant. Han spiller en 13-årig, men er selv 15 år. Men det har sikkert heller ikke været let at skulle finde en dreng der kunne ligne en 13-årig, men samtidig have den modenhed der kræves til denne rolle. Men jeg må sige at Sulfaro klarer opgaven med bravur. Han spiller meget overbevisende, og det er til tider meget skægt at følge hans besættelse af Malèna.
Derudover er jeg nødt til at nævne Luciano Federico som spiller Renatos far. Han har en afgørende effekt på Renatos opvækst, og jeg må sige at han formår at spille rollen helt perfekt. Han er den typiske far i et samfund hvor manden bestemmer alt. Flot skuespil.
Filmen er instrueret af ingen ringere end Guiseppe Tornatore, der nok bedst huskes for mesterfilmen ”Mine Aftener I Paradis”, men også Malèna er efter min mening en film han kan være stolt af. Historien om Malèna har Tornatore gået rundt med siden han lavede ”Mine Aftener I Paradis” – det eneste han manglede for at kunne lave filmen var en til at spille Malèna, og det fandt han så i Monica Bellucci. Filmens musik er lavet af Italiens store filmkomponist Ennio Morricone, der nok specielt huskes for sin musik til spaghetti-westerns, men han har lavet meget andet.
Malèna er en film, som både er alvorlig og morsom på samme tid. Malèna er ikke byens mest populære person, men alligevel er Renato meget betaget af hende. Hvad det medfører af situationer kan slet ikke beskrives her. Men lad det være sagt med det samme, Renatos vej fra dreng til mand er ikke let, og da slet ikke på Sicilien.
Kort og godt. En vanvittig god film, med mange elementer der absolut gør den værd at se. Snyd ikke dig selv for Malènas skønhed.