Måske var der nogle fans af den originale film, som var decideret skuffede over at filmen på forhånd havde promoveret, at Hollywoods egen kronjuvel, Meryl Streep, ville gentage sin altdominerende rolle i samme overskyggende omfang, hvilket mildest talt viste sig at være noget af en overdrivelse. Men filmen slap alligevel afsted med denne skuffelse, da historien heldigvis var stærk nok til at retfærdiggøre filmens eksistens. Filmens fokus på Donna’s ungdom og hendes møde med de tre mulige fædre til Sophie (Amanda Seyfried) blev et sikkert hit, ikke mindst takket være Lilly James charmerende og energifyldte præstation som den unge Donna. Og tager man ja-hatten på, det skal man jo helst gøre nogle gange, så er filmens positive energi fuldstændig uimodståelig.
1979 vs. nutiden
Filmen foregår i 1979, hvor vi følger en ung Donna dimitterer fra Oxford universitet, og begiver sig ud på en rejse, hvor hun møder de tre mænd, Harry, Bill og Sam, som siden skulle vise sig at påtage sig en tredelt faderrolle for Donnas datter Sophie. Rejsen fører Donna til den græske ø, Kalokairi, hvor hun forelsker sig i Sam, men som grundet et planlagt bryllup, bliver nødt til at rejse fra hende til hans store fortrydelse. Samtidig foregår filmen også i nutiden, hvor Sophie planlægger en stor genåbning af Donnas hotel, men som har problemer i sit eget forhold til sin kæreste Sky. Og når ja, så dukker Sophies uvelkomne mormor også op, som tilmed bliver spillet af selveste Cher.
Nye toner
Ol Parker, som både har skrevet og instrueret denne 2’er, har foretaget nogle ganske, velkomne finjusteringer i forhold til originalen. Bl.a. synger Pierce Brosnan nu kun i ca. et enkelt minut og Colin Firth og Stellan Skarsgård synger slet ikke – det er virkelig godt set, da d’herrer, specielt Brosnan, ikke har noget stort sangtalent. Desuden er humoren skarpere og den rammer sine jokes renere end originalen gjorde. Charmen er intakt for den første film, men selv de tårefremkaldende øjeblikke henimod slutningen, er velbalancerede og tilpas afdæmpede, så man ikke kan undgå at få en klump af gråd på tværs i halsen.
Savnet Streep, uimodståelig James
Omvendt er der stadig mange ting, som stadig bliver smurt ind i flødeskum og candyfloss. Sky og Sophies knas i parforholdet er med ét genoprettet til perfektion sekundet efter at Sky laver en klichéfyldt kærlighedsgestus, og de genforenes til toner af flødebollemusik, slowmotion og smuk eftermiddagssol. Chers entré er da ganske underholdende, men når alt kommer til alt, så virker hendes tilstedeværelse underligt malplaceret, da hun ikke rigtig passer ind i filmens tone. Savnet af Meryl Streep er ikke til at komme udenom – hun er trods alt en af de bedste skuespillerinder igennem tiden, men afsavnet passer faktisk perfekt til hendes rolle i plottet, og sikrer en udmærket fremgang for de øvrige karakterer. Lilly James stjæler den del af filmen, der foregår i 1979, men også Julie Walters og Christine Baranski, der gentager deres respektive roller, som Donnas veninder fra originalen, henholdsvis Rosie og Tanya, får også lov til at udnytte deres dejlige kemi og charme.
Elskede man originalen, samt ABBA’s skønne musik, så vil man absolut også nyde denne fine 2’er.
Ekstramateriale – 5/6 stjerner
Bonussiden på denne blu-rayudgivelse indeholder adskillige deleted scenes, som sagtens kunne have pyntet på filmen, men det er naturligvis ikke alt, der kan slippe igennem klipperummet. Derudover vil fans helt sikkert også more sig med de adskillige små kortfilm, der går bag om bl.a. filmens kostumer, Cher’s ankomst på filmsettet, skuespillernes erfaringer og tanker om filmen og genforeningen af det oprindelige cast.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
www.universalpictures.dk