Skriv en kommentar
Skuespilleren Casey Affleck har længe stået i skyggen af sin storebror Ben Affleck, men med sin præstation i Kenneth Lonergans nye film Manchester by the Sea, får han endelig kæmpet sig ud af sin brors skygge. En præstation der allerede har givet ham en Golden Globe for bedste skuespiller, og som også spås til en kommende Oscar-nominering.
Affleck spiller hovedrollen som Lee Chandler, en vicevært, der er flygtet til Boston efter en tragisk hændelse i sin hjemby, som stadig hjemsøger ham. Et opkald om sin brors pludselige død tvinger dog Lee til at vende tilbage for at tage sig af sin 16-årige nevø, Patrick, og samtidig må han stå ansigt til ansigt med fortidens rædsler. Begge dele viser sig at blive en kamp.
Manchester by the Sea er i sit udtryk med det klassiske musikscore, der passer til de kølige vinterscener, en stille og afdæmpet film. Med sine 2 timer og 17 minutter kunne den let komme til at føles både lang og en smule kedelig, men takket være nogle yderst interessante karakterer, og en historie som gør enormt indtryk, formår filmen at fange sit publikum hele vejen igennem. Afflecks Lee Chandler er en kortfattet, fjern, og knust mand, men i sandheden en helt, som sammen med de andre karakterer, spillet af bl.a. den unge Lucas Hedges og den altid fantastiske Michelle Williams, fremstår helt igennem troværdige, uden det virker påtaget.
Manchester by the Sea er et drama om sorg, et tema som behandles på fineste vis. Selvom filmen ikke har et stort budskab eller er præget af overvældende følelser, som vi måske kan være tilbøjelige til at forvente på dette tidspunkt af året, hvor filmpriser er i fokus, så er den alligevel en oplevelse, jeg personligt ikke ville være foruden. Manchester by the Sea er med sin unikke og stille elegance et mesterværk på sin helt egen måde.
