I Martian Child spiller John Cusack (Being John Malkovich, Con Air, 1408) science fiction-forfatteren David, som efter sin kones død beslutter sig for at adoptere et barn. Drengen Dennis som umiddelbart er i søgelyset, synes ikke helt normal. Da David opsøger Dennis på børnehjemmet, sidder Dennis i en papkasse og har ikke den store kontakt med sine omgivelser. Årsagen er at Dennis er overbevist om at han stammer fra Mars og at sollys kan skade hans krop. David er lidt i syv sind, men beslutter sig for at give projektet en chance. Han er jo trods alt forfatter, om end skønlitterært, ud i verdensrummet som platform. Der må solbriller og solfaktor til at lokke Dennis ud af kassen, og inden længe er Dennis da også armeret med et vægtbælte som skal sørge for at han ikke letter, da Dennis ikke har meget tillid til tyngdeloven.
David er klar over at fremskridt skal foregå i små bidder. Og langsomt følger vi de to, ”far og søn”, i forsøget på at komme hinanden tættere. Davids tålmodighed sættes på flere prøver, for Dennis har svært ved at slippe tanken om at han en skønne dag vil blive afhentet af et rumskib og rejse retur til Mars. Davids hverdag er ikke længere som den plejede med Dennis i huset. Der skal tages mange forbehold, når man har en rum-dreng i huset. Et voksende pres fra sagsbehandler og Davids forlægger (Angelica Huston – The Darjeeling Limited, The Addams Family, The Royal Tenenbaums, Seraphim Falls) truer Davids opmærksomhed i forhold til Dennis. Og det kommer naturligvis til udtryk i en ren Hollywood-afslutning.
Filmen bygger på såvel et roman-forlæg som faktuelle begivenheder. Det kan man få meget mere at vide om i ekstra materialet, hvor der er interview med virkelighedens Dennis og David. Historien om afsavn og identitetsforvirring oplevet af en lille dreng og hans plejefar. Ekstra materialet byder også på 20 minutters dokumentar omkring castingen af Bobby Coleman til rollen som Dennis. Der skulle jo findes en dreng som kunne indgå i et samspil med John Cusack – og den som John fandt det sværest med, endte så med at få rollen. I denne sektion finder du også kommentatorspor og slettede scener.
Filmen er for så vidt meget rørende og interessant alene fordi dens præmis er så speciel, og tilmed på et autentiskt grundlag. Dog er der spyttet mange film ud om folk der ikke rigtig har passet ind i normalen, men måske knap så mange som lige omhandler børn. Det fremgår dog at der er tale om en filmatisering med frihed til at forme tingene selv. Og selvom hændelserne er ikke er den rene fri fantasi, så er der i visse passager digtet lige rigeligt til at troværdigheden er overbevisende. Specielt kunne jeg godt have undværet den King Kong-agtige afslutning på et stort tårn (dog ingen døde), som ender i ren falde om halsen-tilstande. Når det så også er sagt, så er der tale om en ganske tilforladelig film som kan ses af alle. Cusack og Coleman ejer filmen, og man glemmer helt at Amanda Peet (som også spillede sammen med Cusack i Identity, men som man nok også husker fra Syriana, Igby Goes Down, Ni Fod Under) ikke spiller en helt uvæsentlig rolle som Davids bedste veninde Harlee. Oliver Platt dukker igen op som småkluntet klovn (og som han i øvrigt er bedst til). Han er Davids karrieremæssige rådgiver, og den rolle leverer han på sin helt egen måde, dog uden at han har megen spilletid at rutte med. Platt huskes bl.a. for film som De Tre Musketerere, Pieces Of April, A Time To Kill, Kinsey, Flatliners og har været ombord i en anden John Cusack-film før, nemlig The Ice Harvest. Sophie Okonedo (Hotel Rwanda, Aeon Flux og Stormbreaker) og Johns søster Joan Cusack (Chicken Little, School Of Rock, Arlington Road) har også lidt at skulle have sagt undervejs. Men primært er det altså far og søn som fylder filmen ud. Og det er lige dele skønt/corny.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
SF/Fox.