Mary er 8 år, bor i Australien med sin mor og far. Faren arbejder på en fabrik, hvor han sætter snor i teposer. Moren fylder sig med sherry, når hun ikke er ude at ”låne” varer i varehusene. Mary har ingen venner, ud over nogle hjemmelavede figurer fra tegneserien Noblettes.
I USA sidder den tykke jøde Max på 44 år. Han har Asperger's Syndrom, og skal derfor have sin hverdag lagt i faste rammer. Disse rammer brydes markant, da hans guldfisk dør. Den eneste ro han finder, er gennem tegneserien Noblettes, da tegneserien er afgrænset og konkret.
For at få en ven, skriver Mary et brev til en tilfældig amerikaner for at høre hvordan man lever livet der. Den tilfældige er så Max, som grundet sit mentale handicap ikke kan rumme noget nyt, som at få et brev. Lidt modvilligt åbner Max brevet, og en ny verden åbner sig. Marys spørgsmål har naturligvis et barns nysgerrige tilgang til livet, mens Max kan svare ud fra sin egen skæve verden. Et utroligt venskab er opstået på ingen tid gennem skriverierne.
Der er masser af sort humor i filmen. Hvorfor bliver små børn skabt på bunden af et ølglas? Hvorfor har gamle damer blåt hår? Hvorfor, hvorfor, hvorfor? Deres sære liv (læs: omgivelser) og oplevelser, skinner klart igennem deres brev-kommunikation. Marys mor forsøger dog at få sat en stopper for datterens nye penne-ven, men Mary er smart og beder Max sende breve til hendes nabo fremover. Og til stor glæde for os som beskuere. Brev-kommunikationen vises nemlig i små bidder, så man kan se hvor groteskt tingene er foregået. Se bl.a. Mary få klippet hår med en hæksaks og se hvordan de andre børn driller hende, ved at tisse på hendes frokost. Men se også hvordan hun via Max' opmuntring tør lave payback med en hundelort i de dumme børns ende af sandkassen.
Mary And Max er en meget varm fortælling, underlagt den charme som kun kan skabes via animeret modellervoks. Dejligt fortalt af Barry Humphries, som vel bedst er kendt som Dame Edna, der med sin rolige, men svingende toneleje, kan sætte fut i en ellers stilfærdig fremdrift. Stemmerne til filmens figurer leveres af stjerner som Philip Seymour Hoffmann (The Boat That Rocked, Capote), Eric Bana (Troja, Hulk, München) og Toni Collette (Den Sjette Sans). Læg dertil et helt igennem genialt følt soundtrack, der siger mere end ord kan udtrykke.
Dog skal det lige siges, at Mary And Max ikke er nogen børnefilm. Først og fremmest er filmen slet ikke indtalt på dansk, så det sætter jo allerede en del børn af. Derudover er filmens tema'er ikke børne-tilgængelige overhovedet, og jeg ville nødigt være den voksne der skulle oversætte eller overlevere de ting som gummi-figurerne kommer ud for. Til gengæld vil jeg gerne være den voksne som efter ungerne er lagt i seng, hiver Mary And Max ned fra dvd-hylden igen og igen, da filmen rummer så mange helstøbte tema'er som man bliver et klogere menneske af.
Filmen er venligst stillet til rådighed af NTC A/S