Skriv en kommentar
En central hjørnesten i ’Matrix Reloaded’ er magtbalancens placering. Er det menneskeheden eller maskinerne, der sidder på magten? Ud fra filmens diffuse mix mellem fiktionens drømmevæv og livets faktum er det et spørgsmål, der ikke så let lader sig besvare.Helt i denne ånd placerer filmens tilblivelse sig da også. Uden maskiner (computere) havde det nemlig ikke været muligt at skabe ’The Matrix’ og ’Matrix Reloaded’ på de givne betingelser. Uden menneskeheden havde computeren (maskinerne) ikke set dagens lys. Kun igennem et harmonisk samarbejde mellem de to kraftcentre, har det været muligt at fremstille en værdig fortsættelse til en af filmhistoriens mest unikke science fiction epistler – The Matrix (1999).
For Neo ( Keanu Reeves ) gælder det stadig kampen for den endelige bevidsthedsfrigørelse fra Matrix. I forgængeren til ’Matrix Reloaded’ stod han over for et altafgørende apokalyptisk valg. Valgte han den blå pille, ville han glide tilbage til tilstanden, som den var før. Et klaustrofobisk liv i tomgang. Valgte han derimod den røde pille, ventede en lang, forhindringsfuld rejse mod sandheden.
’Hvad nu hvis krigen kunne være forbi i morgen? Er det ikke værd at kæmpe for? Er det ikke værd at dø for?’ Stærk anticiperet af Morpheus ( Laurence Fishburne ) og Trinitys ( Carrie-Anne Moss) spørgsmål valgte Neo derfor den røde pille og dermed en søgen efter sandheden og frigørelsen fra Matrix.
I ’Matrix Reloaded’ fortsætter opgøret med maskinerne. Neo er blevet synligt mere bevidst om sine særegne evner og rollen som den, der skal frelse Zion fra terminal destruktion. Men fjenden er også vokset både i styrke og antal. Agent Smith (Hugo Weaving), hvis evidente mål er at lade sin hævn ramme Neo, er blevet i stand til at reproducere sig selv i hobetal. En af de store kampscener fordrer en imponerende flot koreograferet scene, hvor Neo, efter et møde med oraklet, er i fysisk klinch med kaskader af Agent Smith-kloner. Det er eksemplifikationen på, hvad teknologien kan føre til, hvis man presser på. Neos komplikationer ekstensiveres yderligere af det faktum, at Zion er belejret af en kvart million vagter, programmeret til at destruere de rebeller, der har valgt at frigøre sig Matrix. De ventes at bryde igennem inden for de næste 72 timer. Uret tikker.
På tankeplanet kæmper Neo ligeledes videre i sin søgen efter sandheden. Han har tilbagevendende mareridt, der varsler Trinitys død, samtidig med at han føler sig mere knyttet til hende end nogensinde før.
Et besøg hos oraklet afslører det naturlige valg som værende en illusion. Spørgsmål er ikke hvilket valg, man skal foretage. Spørgsmålet er, hvorfor man foretog det destinerede valg. Valget er en illusion – skabt i relation mellem magthaverne og dem, der ikke har magten.
Som sekvel til et unikt mesterværk inden for sci-fi genren, har ’Matrix Reloaded’ sit at leve op til. Forventningerne er tårnhøje. Visuelt er der ingen tvivl om, at ’Matrix Reloaded’ sidder med trumfkortene på hånden. Den 14 minutter lange forfølgelsesscene på motorvejen er et studie i moderne computerteknologi. Det er højdramatisk og visuelt bjergtagende og et homogent eksempel på, hvilket niveau, computerteknologien inden for film befinder sig på i skrivende stund. Det er en af de piedestaler, ’Matrix Reloaded’ anbringer sig selv på og sælger sig selv på.
En anden er de tankevækkende, urovækkende og vel egentligt også apokalyptiske profetier, filmen tilrettelægger for sit publikum. Til sit eget held graver ’Matrix Reloaded’ langt dybere end de visuelle rariteter, som den fra første øjekast udbasunerer. Det er et budskab om ikke at lægge menneskehedens skæbne i teknologiens hænder. Det kan ofte vise sig profitabelt, men kan have fatale følger. Det er et budskab om at gøre nogle valg i livet, men også om at være bevidst om, at hvert eneste valg, man tager, har konsekvenser. Men overordnet er det et eksistentielt budskab om menneskehedens fortsatte eksistens.
’Matrix Reloaded’ slutter brat med en cliff-hanger, der samtidig er åben en svingdør til ’Matrix Revolutions’, der, som den tredje del af trilogien, er tiltænkt det berømte sidste ord. Den ventes at have premiere på de danske breddegrader til efteråret.
Tilbage står stadig spørgsmålet om filmen, med sit niveau, kan holde en eklatant og strømlinet forbindelse til forgængeren? Styrken for ’Matrix Reloaded’ er en dyrkelse af de meget imponerende og æstetiserende karakterer af effekter, rå action og kung fu kampe. Det kan kun krediteres de fire år, der ligger imellem de to film. Udviklingen har rykket sig et langt stykke, og det gør ’Matrix Reloaded’ til en hæsblæsende oplevelse, der med sine mange imponerende stunts og effekter giver fuld valuta. Et af de træk der gjorde ’The Matrix’ til et unikt mesterværk, var den helt specielle stemning, som filmen besad og udstrålede. Denne udstråling er ’Matrix Reloaded’ på ingen måde besat af. Alligevel vil den uden tvivl udmærke sig som en ærværdig, stilsikker og næsten perfekt efterfølger til ’The Matrix’.
