Skriv en kommentar
Kevin Costner er en skuespiller som deler vandene. Mange film kan nævnes, men flere i den bedre ende den den dårlige, og Costner er absolut en af de mest karismatiske og erotiske mandlige skuespillere verden har set. Han har spillet et bredt spekter af roller, men put ham i et par cowboybukser og en forvasket t-shirt og så skal hans underspillende sikre stil og gnavne attitude nok skinne igennem. Og det gør den også i McFarland, hvor han næsten stjæler rampelyset fra de unge skuespillere i rollen som træneren Jim White.
Disney's dynamiske underdogs
Livet er hårdt for læreren og træneren Jim White. Pga. gentagne temperamentsfulde konfrontationer er det eneste arbejde han kan få nu i den hispanic-dominerende by McFarland, Californien.
Starten er ikke nem for White, indtil hans datter, under en af hans idrætstimer, bemærker at de unge drenge virkelig kan løbe.
Talentet er tydeligt, men problemerne ligeså for de unge, hårdtarbejdende drenge, som har svært ved at skimte den amerikanske drøm ud fra deres arbejdsfyldte og til tider trøstesløse dage.
Men til tider overgår den menneskelige styrke alle odds og drengene begynder nu sammen med Jim White at indhente den amerikanske drøm. Og det i stærkt tempo!
Det er ingen hemmelighed at løb er blevet en "ting" i Danmark, ja hele verdenen. Jeg ser folk løbe rundt morgen, middag og aften og jeg kan roligt sige at jeg aldrig vil hoppe med på den bølge.
McFarland er en løbefilm, en sportsfilm og det var kun Kevin Costners tilstedeværelse som fik den til at virke tiltrækkende.For Kevin Costner bringer en atmosfære over alle sine film (selv Waterworld (1995)).
Men udover Kevin Costner er denne film ligeså varm som den californiske sol den er filmet under.
For det er ikke bare opbygningen af et simpelt løbehold som skildres. Det er opbygningen af unge mennesker.
Og det gør denne film til en af de ypperligste "feel-good" movies længe set. En film, hvor handlingen transcendere over det banale og bliver til en sammensat og glædelig handling, som vil røre alle, løbeelsker- eller hader, lige i hjertet.
Kontrasterne er store, men gennembrydelige. Tænk bare hvis Danny Zuko fra Grease (1978) havde valgt at fokusere på sin ultrakorte løbekarriere og havde opdaget et talent ligeså stort som hans evner til at danse og charmere piger. Havde det været situationen, havde det smarte T-Birds-jakker hurtigt blevet skiftet ud med løbeshorts og så kunne Sandy havde stået og heppet ved målstregen.
Lyder dette far-fetched, jamen så se denne film og prøv at forstå at det er den sande historie som pumpes ud til os for hvert åndedragt, hvert skridt.
Der skinner en oprigtighed igennem som går udover den forklarende epilog og det har meget med det gribende og elskelige skuespil fra de unge skuespillere at gøre.
Ud over Kevin Costner The Bodyguard (1992) og The Postman (1997) er den absolutte stjerne Carlos Pratts, som spiller den indelukkede, stærke men følsomme Thomas Valles. Carlos Pratts ligner en forbløffende blanding af en ung Javier Bardem og en ung Antonio Banderas. Samtidig har han en krop som vil få enhver pige og dreng til at falde i svimle, og et par hundeøjne som kaster dybe skygger helt ned til det inderste af din sjæl.
Carlos Pratts spiller formidabelt, og man kan kun håbe denne film vil være startskuddet for flere internationale projekter.
Instruktøren er den newzealandske fødte Niki Caro, som står bag Whale Rider (2002). Denne kvindelige instruktør er en meget anderledes og Hollywood-resistent person. Dette medvirker også til at McFarland ikke bliver så kvalmende og forudsigelig, som indholdet ellers kunne tilbyde.
Gennem hele filmen har vi et afdæmpet men stadig klangbesunget og gennemtrængende soundtrack. For en sportsfilm er musikken blød, sød, romantisk og rammende for hver scene og øjeblikke.
Komponisten er Antônio Pinto og romantiske kendere vil genkende ham fra hans tidligere arbejde i blandt andet Love in the Time of Cholera (2007), hvor han skrev sangen "Despedida" i samarbejde med Shakira.
Denne virkelighedsgribende film vil formå at røre dig hvad enten du vil det eller ej og det er uden tvivl en af de bedste "based on a true story" film lavet.
Løb i biografen og bliv forført og det er sikkert at hvis Kevin Costner ikke allerede har løbet sig ind i dit hjerte så vil han gøre det efter denne film!
