Skriv en kommentar
Forfatteren Léonard Spiegel (Vincent Macaigne) har stor succes med sine åbenlyst selvbiografiske romaner. Men han er begyndt at forfalde til gentagelser, og hans forlagsredaktør Alain (Guillaume Canet) afviser den seneste roman. Léonards tidligere kone Selena (Juliette Binoche), der selv har stor succes som skuespiller i en politikomedie og nu er gift med Alain, lægger et godt ord ind for Léonard, imens Alain slås med digitalisering af forlaget. Léonards nye kæreste Valerié (Nora Hamzawi) har travlt med at rydde op efter den venstrefløjspolitiker hun arbejder for, imens Alain lander i seng med den determinerede Laure (Christa Théret), der står for den digitale omstrukturering af forlaget. Godt viklet ind i hinanden på kryds og tværs, håndterer de hver især angsten og presset fra en verden i forandring.
Mellem Linjerne er meget fransk. Og meget snakkende. Den består af en serie af møder og samtaler mellem personer, der udveksler idéer og tanker om forlagsbranchens udfordringer i forhold til en digital tidsalder. Den viser en krydsvej, hvor forfatterne og forlagsbranchen enten kan holde fast i det som var, eller vælge at gribe det nye og overgive sig til den nye platform. De kæmper hver især med overgangen, og ironien er ikke til at overse, da vores forlægger beklager sig over at ingen længere læser trykte bøger, samtidig med at han læser manuskripter til vurdering på sin I-pad. En forfatter til en af de talrige middagsmøder fremhæver da også, at det at starte en blog har styrket hans kontakt med sine læser og øget interessen for hans bøger. Filmen undgår derved at diktere hvad der er rigtigt eller forkert, men lægger snarere op til åbne spørgsmål.
Dialogen er det primært bærende element, og et fransktalende publikum med øre og næse for raffineret fransk dialog vil begejstres af detaljerne. Resten løber risikoen for at finde det en anelse langhåret, da en del af finesserne og dobbeltlagene går tabt i oversættelsen. Og det er en skam. For det mest interessante ved filmen er ikke dens betragtninger om forlag, men netop de dobbelte lag og alt det der ikke bliver sagt, men som råber højt med sit fravær i det ellers rigeligt snakkende miljø, hvor alle har hemmeligheder som alle kender, men som ingen siger højt i en uskrevet accept af, at så længe det ikke er sagt højt, er det til at leve med. Men på trods af et ellers lovende cast og skuespil, er udviklingen svær at få øje på, og tonen er temmelig monoton.
Kort sagt er Mellem Linjerne en serie af dialoger om forlag, verden og alt det usagte, godt blandet med at alle på karikeret fransk vis er hinanden utro på kryds og tværs. Er man til aktiv handling, vil man med stor sandsynlighed finde det langtrukkent, men er man til fransk sprog med øre for finesserne i dets detaljer, er der sproglig underholdning i rigeligt mål.
Trailer:
