Jorden er endnu engang truet af væsener fra det ydre rum. Denne gang er det uhyret Serleena (Lara Flynn Boyle) og hendes trofaste følgesvend(e) med to hoveder, Scrad/Charlie (Johnny Knoxville) der har udtænkt en diabolisk plan. Desværre kan den organisationen for efterforskning af rumvæsener’s aktivitet i USA, ikke regne ud hvad det er. Men de har et spor: Agent Jay (Will Smith) må få Agent Kay’s (Tommy Lee Jones) hukommelse tilbage igen, for deri ligger svaret...
Men In Black II (eller MIIB som den så fikst bliver kaldt) fortsætter i samme tempo som forgængeren: Hurtigt, smart, sjovt og vildt. Desværre er den knap så opfindsom, og det føles aldrig som om den rigtigt kommer i gang. MIIB kan bedst sammenlignes med Barry Sonnenfeld’s forrige fortsættelse, Addams Family Values, eftersom den har præcist de samme negative sider. MIIB er dog intet nederlag, den er ekstremt underholdende og engang imellem viser den tilmed forfriskende nye ideer. Danny Elfman komponerer den musik han er vant til, og det ligger godt til filmen. Soundtracket er derimod en smagssag, og selv hvis du elsker den klicheramte West Side Hip Hop stil, er der ingen sange her du vil høre alt for længe.
Barry Sonnenfeld gør et godt job, ingen tvivl om det. Han ved hvad publikum elsker, og giver det til dem i spandevis. Desværre virker effekterne til tider grimme, de når kun op på højde med dem fra Mumien Vender Tilbage, og det er ærgeligt. Sonnenfeld har hevet Spielberg med som Executive Producer denne gang, men man undrer sig over hvad præcist han har lavet. Man kan ikke mærke hans typiske finpudsning af detaljerne nogen steder, men han har jo også masser at se til.
Will Smith er tilbage i sort! Det er rart at se ham gøre det han er vant til, og han klarer det fantastisk. Han er ultrasmart, superchecket og rap i replikken. Tommy Lee Jones er ligeså fantastik, hans kolde og kyniske rolle opvejer Smith’s nemt, og sammen udgør de det perfekte makkerpar. Lara Flynn Boyle virker til tider opsat og irriterende, men er ikke spor dårlig. Man kunne dog have gjort mere ud af hendes rolle, og givet hende noget mere at lege med. Johnny Knoxville gør det bedre end man skulle tro, fra hans kedelige rolle i Coyote Ugly er det rart at se ham have det sjovt. Om han er spændende at arbejde sammen med er der vist ingen tvivl om…
MIIB er præcist det man kan forvente af en toer med samme instruktør og skuespillere: ikke så god som originalen, men værd at se. Den kommer op ved siden af Addams Family Values og Ghostbusters II nemt, og vil ikke blive glemt på blockbuster-markedet foreløbigt. Som sagt har den visse mangler og overraskelser, og den udfordrer ikke publikum på nogen måde… men hvem forventer også det? Et solidt kæmpehit som burde ses af alle grinebidere!