Skriv en kommentar
I filmen Mending the Line følger vi marinesoldaten Colter, som er vendt hjem fra krigen i Afghanistan. I hans tid som soldat i Afghanistan, bliver Colter såret under et angreb. Et angreb som slår næsten alle hans holdkammerater ihjel med undtagelse af en. Hans holdkammerat Kovacs overlever, men ender med at miste begge sine ben. Colter får selv nogle alvorlige skader på begge sine lår, men kan stadig gå. Da han kommer hjem fra Afghanistan, er Colter ramt af en stor skyldfølelse, da han føler, at det er hans skyld, at en så stor del af hans team blev slået ihjel. Det er tydeligt at se, at han har en masse traumer og ikke mindst PTSD, som han skal arbejde med.
Colter bliver sendt til en facilitet, hvor han skal gennemføre et program. En af lægerne vælger at sætte ham i kontakt med en tidligere marinesoldat, Ike Fletcher. Ike har lært at bruge flyvefisk, som en måde at håndtere hans egne traume på. Han får nu ansvaret for, at Colter kan lære at flyvefiske ligesom ham selv. Håbet hos lægen er at Colter ligesom Ike, vil lære at håndtere hans traumer. Ike er en lukket og ret negativ mand. Så hverken Colter eller Ike nyder hinandens selskab i starten, men som tiden går, får de åbnet mere og mere op for hinanden. Samtidig møder Colter også en kvinde ved navn Lucy, som har mistet sin forlovede for to år siden. Både Colter og Lucy finder en form for glæde ved hinandens selskab, da de kan snakke om begge deres tab, og på samme tid forstå hinanden.
Jeg syntes denne film har et vigtigt budskab. Den viser de tunge traumer, som soldater ofte lever med efter at have været i krig. Emnet er vigtigt, og filmen viser meget fint hvor alvorligt det er. Det er også en film, som gør at man får mere respekt for soldaterne, som vi har derude.
Samtidig bliver det også vist, hvordan det kan hjælpe at finde glæde ved nogle simple ting som at flyvefiske. En simpel ting som på samme tid også kan hjælpe dig med at bearbejde nogle ting. Det handler nemlig bare om at finde din indre fred og ro, som får dig til at slappe af. Mange traumer resulterer i at soldaterne bliver utrolig stresset, og derfor hjælper det, hvis de finder en ting, som kan få dem helt ned i gear.
Det eneste men jeg har til filmen, er at jeg følte den var lidt langtrukken til tider. Jeg kæmpede lidt med at holde fokus en gang imellem, men overall rørte historien mig. Så jeg faldt aldrig helt af på den. Og skuespillerne er castet utrolig godt. Brian Cox som spiller Ike og Sinqua Walls som spiller Colter har en god kemi sammen. Deres soldater er fra to forskellige generationer, men som sammen kan finde trøst i deres traumer og sorg. Et følelsesmæssigt bånd som de to skuespillere leverer fremragende.
Jeg tænkte i starten at jeg kun ville give filmen 3 stjerner, fordi jeg fandt den langtrukken. Men efter at have tænkt lidt over den, så slipper den af med 4 stjerner. Den har som nævnt tidligere et vigtigt budskab, og går i dybden med noget alvorligt. Og den viser en sand og ærlig side om hvad soldaterne går igennem. I sidste ende er det en meget smuk film, som vi får lov at se.
