Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Er en film et hit, kommer der sikkert en fortsættelse. Dette har længe været Hollywoods mantra, og det spænder lige fra de største blockbusters til de mindste gyserfilm. Gyserfilm har længe levet på fortsættelser, og der kommer ofte talrige af dem, da de kan laves på et lavt budget, og så længe de får et publikum, kommer der nok en ny. ”The Messengers” var måske intet mesterværk, men alligevel en ganske habil spændingsfilm med overnaturlige hændelser. ”Messengers 2: The Scarecrow” (bemærk at man har fjernet ”The” fra titlen, hvilket kan skabe lidt forvirring) har stort set intet med den første film at gøre. Jo, begge film foregår på amerikanske majsgårde, og indeholder overnaturlige elementer, men her stopper sammenligningerne efterhånden også. Som titlen så pænt ligger op til, så er der nu tale om et ondt fugleskræmsel. Dette fugleskræmsel beskytter sine marker og sin ejer med dødelige konsekvenser, og det er temmelig meget plottet i historien her. Problemet er blot, at det ganske enkelt ikke fungerer.
Fugleskræmsler i gyserfilm er noget vi har set før. Selv i den danske eventyrfilm ”De Fortabte Sjæles Ø” blev der tilføjet et fugleskræmsel udelukkende for gysets effekt. I ”Messengers 2: The Scarecrow” ser fugleskræmslet da også mildest talt ildevarslende ud, men det virker hverken farligt eller uhyggeligt på noget tidspunkt, når man helt frem til slutningen blot ser det hænge livløst på sin stolpe. Filmen er nemlig stort set helt frarøvet de spændingssekvenser der gjorde ”The Messengers” bare en anelse vellykket, og tilbage står en sær historie, der er skruet langsommeligt sammen og nogle ganske utroværdige præstationer, der hurtigt afleder tankerne fra filmen, og dræber illusionen filmen prøver at opretholde. Det er den danske instruktør Martin Barnewitz, der står bag filmen, og med kritikken af ”Kollegiet” skulle man tro, at han havde lært en smule. Han gentager dog de selvsamme fejl i denne film, og filmen ender mildest talt som noget uinspirerende rod. Det eneste der står tilbage, er filmens egentlige historie, og længslen efter at se effekterne der bruges til at få fugleskræmslet til at bevæge sig. Dette er dog også lige akkurat nok til, at fastholde en form for interesse, og holde sit publikum interesseret indtil den forudsigelige afslutning.
Gyserfilm skal helst være spændende, dragende, uhyggelige og underholdende. Det er sjældent, at de har yderligere motiver end disse, og selvom ”Messengers 2: The Scarecrow” da gør et hæderligt forsøg, er dette ganske enkelt ikke nok. I den altoverskyggende hovedrolle ser vi Norman Reedus, og han er med i stort set alle de scener vi ser, og selvom han overskygger resten af skuespillerne i filmen, er han ganske anonym og middelmådig i denne omgang. Filmen har ganske vist en sær dragende effekt på trods af sin elendighed, og det er på denne, at jeg ender med at bygge min endelige karakter. I sidste ende er der ikke meget at komme efter, og filmen skal i hvert fald ikke ses som en fortsættelse til ”The Messengers”, da disse film har så godt som intet tilfælles. Har du en fetich for fugleskræmsler, eller skal du absolut se samtlige gyserfilm på markedet, er dette ikke det værste bud derude. Blot tæt på.
Der er intet ekstramateriale på denne udgivelse.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.
