Skriv en kommentar
Jeg har et par gange i anmeldelser på sitet her efterlyst film der slår et slag for kulturel dannelse. Franskmændene er ikke bange for det (aktuelle eksempler er ”Mine eftermiddage med Marguerite” (Jean Becker 2010); ”Pindsvinet” (Mona Achache 2009)) – og det er mester Allen, Woody Allen heller ikke.
I ”Midnight in Paris” lader Allen filmmanuskriptforfatteren Gil (Owen Wilson) med et ufærdigt romanmanuskript i bagagen eskapere fra sin ulidelige forlovede og lige så ulidelige kommende svigerforældre og forsvinde ind i kulturens Paris. Når klokken slår midnat dukker en hvid, elegant veteranbil op og kører ham fra 2010 lige lukt ind i 20´ernes kunstnerkoloni. Her møder han bl.a. Picasso, Gertrude Stein, Dali, Hemingway, Cole Porter, Man Ray, Dali, Bunuel og ikke mindst parret Fitzgeralds.
Med stor elegance konfronterer Woody Allen amerikaneren med de overfladiske filmmanuskripter med vægtig kultur, så han til sidst både kan skrive det rette og vælge den rette.
Allens synspunkt er på sin vis konservativt og blæser på at mange, vel ikke så få endda, intet forhold har til den (fin)kulturelle dannelse som kunstnerkolonien repræsenterer. Herligt befriende er det; der findes faktisk kunst og kultur der burde høre til almen dannelse.
Allens replikker er, ikke overraskende med vid, og konfrontationerne mellem hovedpersonens overfladiskhed og de store kunstneres syn på verden er storartet. Et karakteristisk eksempel er da Gil i frustration afslører, at han befinder sig i to verdener – i 20´erne og i 2010. Afsløringen kommer aldeles ikke bag på samlingen af surrealister, der blot bekræftes i at sådan er det jo!
Lige så lidt overraskende er det, at den ”overfladiske” manusforfatter er et herligt allensk selvportræt; replikkerne kunne være Allens egen figurs i tidligere film med instruktøren selv på rollelisten, og Owen har tydeligvis lyttet godt efter Allens karakteristiske betoninger.
Budskabet om at man altid længes tilbage til en guldalder, er på én gang et opgør med sortsyn, kulturpessimisme og nostalgi. Men som sagt også et elegant slag for kulturkanonen.
Der er intet ekstramateriale på BluRay-en.
Scanbox
