Skriv en kommentar
Der er nærmest ikke de skuespillere, som Steve Coogan ikke har spillet sammen med. Ben Stiller, Judi Dench, Robin Williams, Tom Cruise, Kirsten Dunst, Robert Downey, Jr. Jackie Chan, Uma Thurman, Tom Hardy, Pierce Brosnan, Michael Keaton, Julianne Moore, Will Ferrell, Samuel L. Jackson, Gillian Anderson og sådan kunne man blive ved. Sidekick denne gang er intet mindre end en pingvin. I rollen som den udbrændte engelsklærer Tom Michell, der rejser til Argentina i 1976 i håb om at genfinde glæden ved at undervise på en privatskole. Det vil være synd at sige, at det lykkes, for ud over at blive sat sammen med en gruppe særdeles uengagerede og støjende elever, så lurer et militærkup også nært forude.
Tilmed redder Michell en pingvin fanget i en oliepøl, og snart trisser pingvinen i Michells fodspor. Den er simpelthen ikke til at slippe af med, hvor ihærdigt Michell end prøver.
Det passer bestemt ikke Michell at have en pingvin på slæb, men på forunderlig vis giver dens selskab Michell en omsorgsfunktion, der sætter hans liv i relief og som får ham til at indse livets sande værdier. Michell smittes af det uskyldige væsen og tager nogle chancer i tilværelsen, som han ikke tidligere har turde kaste sig ud i. Hvor tosset det end lyder, så er Michell såmænd en ægte person og filmen baseret på Tom Michells bog om et usædvanligt venskab.
Der er malet feelgood-movie ud over Peter Cattaneos film, som fik et kortvarigt liv i udvalgte danske biografer. Der er noget særligt ved skuespilleres samspil med dyr, og denne gang er det ikke engang en børnefilm. Historien er sød og charmerende, men foldet ud over 111 minutter, så bliver det en langstrakt forestilling som beskuer. Intentionerne om at skabe sådan et helstøbt værk, der blander humor og drama, har helt sikkert været gode, men når man én gang har set Steve Coogan henvende sig til pingvinen, så går nyhedsværdi-glansen desværre hurtigt af. Måske vi som seere generelt også bare er distancerede til Sydamerikas historik til for alvor at tage Michell og pingvinens bånd til os. Der er ganske vist nogle læresætninger at trække ud af fortællingen, men det er temmelig svært at holde underholdningsværdien kørende i så lang tid. Tak for forsøget, men filmen er ikke stærk nok i sin helhed til et senere gensyn.
