I 1946 vandt Hollywooddivaen Joan Crawford en Oscar for sin rolle som Mildred Pierce. En film der byggede på romanen af samme navn, skrevet af James M. Cain, som i dag bedst er husket for ”Postbuddet ringer altid 2 gange”. ”Mildred Pierce” er siden aldrig blevet indspillet på ny, indtil nu, hvor HBO har forsøgt sig at skildre romanen som en serie i 5 afsnit.
Ret så uortodoks dramatiserer serien hver scene fra bogen, hvor dialogen næsten er bevaret ordret intakt. Et prisværdigt forsøg, som desværre ikke står distancen. Det er vel næsten kun med Shakespeares værker, at man kan slippe af sted med type komplette filmatiseringer.
”Mildred Pierce” udspiller sig i Californien i starten af 1930’erne. Årtiet hvor den økonomiske depression ramte de Amerikanske stater som en katastrofal uendelig tsunami. Mildred Pierce står alene tilbage med sine to børn. Manden Bert har mistet sit firma, og har søgt nye græsgange hos en anden kvinde. Mildred ser sig nødsaget til at tage et arbejde som servitrice på en diner. En stilling der bestemt ikke behager den ældste datter Veda på 11 år, der snobbet, udspekuleret og utaknemligt terroriserer Mildred. Det fattige liv er dog kun for en stund, viljestærk og handlekraftig som Mildred er, bygger hun hurtigt sit eget restaurationsimperium op, og skaber en mindre formue.
De materialistiske goder lægger en dæmper på Vedas opførsel, da det utænkelige sker. Den yngste datter Ray dør efter kort tids sygdom. Mildreds lille engel bliver revet fra hende, og tilbage står hun med dæmonen Veda. Samtidig indleder Mildred et forhold til playboyen Monty, der udvikler et foruroligende forhold til datteren. Tiden går, Veda vokser op og udvikler sig som et levende mareridt for Mildred. Men der synes ikke at være en grænse for, hvor meget en mors kærlighed til sit barn, kan overskygge selv de meste modbydelige handlinger. Eller er der?
Det er kort sagt essensen i den her fortælling, om et mildt sagt stormfuldt forhold mellem mor og datter. En fortælling der først og fremmeste appellerer til det kvindelige segment.
Mildred Pierce vandt i år både en Golden Globe for bedste miniserie, samt for bedste kvindelige hovedrolle. Bestemt en pris Kate Winslet har fortjent, for hun er eminent i rollen som den stakkels Mildred, der går så grueligt meget igennem. I den mindre rolle som Monty, giver Guy Pearce den fuld skrue som solbrun charmør, og matcher Kate Winslet ganske godt.
Instruktøren Todd Haynes har før bevist med ”Far From Heaven” at han kan begå sig i den melodramatiske genre. Men det virker simpelthen en tand for ambitiøst at filme hele romanen ord for ord. For mange af scenerne får et trættende skær af at fremstå for teatralsk, og med en spilletid på næsten seks timer, bliver det en alt for lang affære.
Gyserforfatteren Stephen King anmeldte den efter HBO havde vist den og skrev, at den var glimrende, men forbandet lang! Det må man give ham ret i.
Serien er venligst stillet til rådighed af warnerbros.com