Skriv en kommentar
KØB BOGEN HER
”Mange tanker går igennem mit hoved, når jeg nu sidder som 75 årig, totalt udelukket fra filmbranchen og velvidende om, at jeg aldrig mere kommer til at stå bag et kamera og udtænke lyssætninger og beskæringer, på et studie eller på en eller anden spændende location – det, jeg var så optaget i så mange år, og som derfor skabte min identitet.”
Således begynder den danske filmfotograf Henning Kristiansen sin erindringsbog ”Min egen filmhistorie”, hvor han i høj grad sidestiller sit liv med et liv i filmbranhcen. Hans liv var simpelthen Filmen. Men som det antydes i det medtagede citat er denne bog ikke bare et fint indblik bag om kulissen i dansk film, men også en velgørende universel historie om et pensioneret menneske, der i sit arbejde fandt sin identitet, og som nu kigger tilbage på sit liv på godt og ondt for at genfinde den. På den anden side er den også et nærgående blik ind i et håndværks udvikling gennem et halvt århundrede, hvilket ikke bliver mindre intessant, når det fortælles af en dedikeret filmhåndværker, der i den grad lever og ånder for filmkunsten.
Med 68 spillefilm på samvittigheden, deriblandt den mesterligt fotograferede ”Sult” (instr. Henning Carlsen) og Gabriel Axels pittoreske ”Babettes Gæstebud”, var Henning Kristiansen en fremragende filmfotograf. Her viser han sig også som en habil forfatter, da bogen er nogenlunde velskrevet, selvom der visse steder springes lidt vel meget rundt i emnerne. Men samtidig driver begejstringen for film og for at fortælle, og nødvendigheden af det – som det også anes i bogens første linjer – hvilket åbner for en gang underholdende læsning, der bringer sig vidt omkring i de over 50 år bogen spænder.
Henning Kristiansen viser blik for både den personlige historie og den brede filmhistorie, når han fortæller vidt og bredt om sejre og nederlag, med mange detaljer (og et par enkelte stikpiller), en mængde spændende personligheder (bl.a. koryfæer som Carlsen, Balling, Bahs, Arnfred og Axel) og spækfyldt med anekdoter. Hvilket bogens anekdotiske form ikke mindst understreger med sine 28 kapitler: fra En vanskelig start tilbage på ungdommens skolebænk til Det sidste billede, hvor der synes at blive længere og længere mellem filmtilbudene på en aldrende freelance fotografs gamle dage, og man selverkendende ved, at det er tid til at sige farvel og tak.
Man går på denne måde aldrig i stå med læsningen, og tilmed med en supplerende ordliste til fagterminologien bagerst i bogen er denne smagfulde, nostalgiske erindringsbog et must for den filmhistorisk interesserede.
Bogen er venligst stillet til rådighed af:Forlaget BIOS.
