Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Julien (Victor Sévaux) er tilsyneladende en helt almindelig dreng på grænsen til puberteten. Piger, fester og hygge med vennerne er pludseligt blevet langt mere interessant for den unge Julien, hvilket bestemt ikke passer hans overbeskyttende mor (Nathalie Baye). Moderen ser Julien som sit et og alt, og vil gøre alt for at holde ham tæt ind til sig. Moderen holder Julien i et jerngreb, og kontrollerer ham i alt, hvad han foretager sig. Hvis ikke Juliens præstationer lever op til moderens forventninger, er straffen hård og konsekvent. Julien søger tilflugt hos sin mormor, der modsat sin datter, forstår den unge knægts kvaler. Det er samtidig hos mormoren, at Julien hygger sig med sin hemmelige kæreste. Da moderen finder ud af at Julien har ”bedraget” hende med en anden kvinde, og samtidig deltaget i en fest uden hendes velsignelse, begynder mareridtet for alvor. Moderen bliver mere og mere kontrollerende og ondskabsfuld, og der går ikke lang tid før Julien har fået nok.
Filmhistorien er fyldt med psykopatiske mødre, der ikke kan give slip på deres afkom. Tænk bare på Norma Bates fra ”Psycho” (1960) eller Carries mor, Margaret White i Brian De Palmas ”Carrie” (1976). Med Martial Fougerons ”Min søn” bliver vi præsenteret for endnu en udgave af den psykopatiske mor. Nathalie Baye spiller rollen som denne Lucifer, iklædt nederdel og høje hæle, vanvittig godt. Bayes præstation i rollen som den überkontrollerende moder sidder lige i øjet, og det løber én koldt ned af ryggen, hver gang hun toner frem på skærmen. Magen til ondskabsfuld kælling skal man lede længe efter! Rollen som Julien spilles af debutanten Victor Sévaux, og man må sige, at knægten har stort talent. Sévaux spiller flot op til Nathalie Baye, og scenerne mellem de to er nogle af filmens allerbedste.
”Min søn” er et ganske underholdende lille filmgys, med gode præstationer fra alle de medvirkende.
Filmens største problem er dens korte længde. 79 minutter er ikke lang tid til at lære karaktererne at kende. Det er især birollerne det går ud over. Eksempelvis kommer man aldrig ind under huden på Juliens vattede far, og figuren kommer derfor til at virke ligegyldig og uvedkommende, hvilket er ganske ærgerligt, når nu de to hovedkarakterer er så godt portrætteret. Historien havde helt klart fungeret bedre hvis instruktøren Martial Fougeron havde taget sig tid til at præsenterer os ordentligt for historiens karakterer, i stedet for bare at trykke pedalen i bund og bare drøne derudaf.
”Min søn” er bestemt en seværdig film, ikke mindst på grund af Nathalie Bayes fremragende præstation som moderen fra helvede. En ting er i hvert fald sikkert: Julien vil næppe skrive under på, at mor er den bedste i verden.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Sandrew Metronome.
