Skriv en kommentar
Min Søsters Børn Alene Hjemme er den femte film i serien om den altid forvirrede onkel Erik, der skal passe sin søsters fem børn. Den er den type af børnefilm, der ofte får hård medfart af de danske filmkritikere. Og oftest med god grund. Der synes at være to retninger for danske børne/familiefilm. De film der taler seriøst til børn i deres egen øjenhøjde, og som har noget på hjerte, som den glimrende Storm eller Lotte Svendsens Max Pinlig. Så er der den type af letbenede komedier, som ikke vil sit publikum noget andet end at underholde for underholdningens skyld. Det er der i sagens natur heller intet i forkert i. Her finder vi Min Søsters Børn- serien og de meget forfærdelige Far til fire- film. Men modsat sidst nævnte er der trods alt en vis charme over Min søsters børn, og filmene rammer tilsyneladende sit publikum. I 2002 var Min Søsters Børn I Sneen faktisk årets mest sete danske film, hvor over en halv million indløste billet. Så uanset hvad kritikerne nu måtte mene, er det i sidste ende nok filmseriens producer Michael Obel, der griner hele vejen hen i banken.
Spørgsmålet er om koen ikke er ved at være malket mere end bare tom. Børnene har været i Norge, i Ægypten og sidst i Nordjylland. Denne gang er de alene hjemme. Far og Mor er rejst på ferie i USA, og mens den arme onkel Erik (Peter Mygind) får sig en blunder i haven, snupper to af ungerne farens nye sportsvogn og kører galt. Nu skal der skaffes 30.000 kroner til reparation inden forældrene kommer hjem, og eneste løsning er at lave villaen i Holte om til et hotel.
Og så kører løjerne ellers derud af. Fra Fru Flinths (Mille Dinesen) sjældne guldfisk, der ender på tallerkenen foran glade japanske turister, til gæve jyder der selvfølgelig prutter om priserne. Ikke alle gæsterne har dog rent mel i posen, så børnene må tage kampen op mod den polske hjemmerøver Olga (Louise Mieritz) og hendes mand Knud (Brian Lykke) fra Sydhavnen (Sydhavnen – naturligvis!). Sådan får man 80 minutter til at gå på film.
Det bliver aldrig rigtig sjovt, men dog heller ikke irriterende. De forskellige børn spiller meget charmerende, men Mille Dinesen som den altid snobbede og paranoide Fru Flinth er nu filmens lyspunkt. Dinesen får Fru Flinth til at fremstå som en lettere sexet neurotiker, og det er faktisk ret underholdende. Specielt med replikker som ”man kan aldrig vide sig sikker, når der går hjemmerøvere og folk fra Enhedslisten frit omkring”. Sådan er Min søsters børn alene hjemme - fuld af klicheer om snobber fra Holte til bumser fra postnummer 2450. Det er langt fra originalt, men målgruppen af børn kræver næppe heller ikke meget mere. Fred være med det.
