Skriv en kommentar
Vi befinder os i USA, helt præcis i perioden hvor stumfilmen var på sit højeste, og Verden blev beriget med en hel flok Minions, der prøvede at finde fodfæste forskellige steder i Guds eget land, inden de endte i Hollywood. Det skal lige nævnes, at de ikke var heeelt heldige med deres destinationer inden Hollywood, da de som vi alle er bekendte med, har en tendens til at skabe ravage hvor end de befinder sig, og det er helt okay at overvære som publikum. Det er nemlig dér det komiske og charmerende ligger i at være en fuldendt Minion fan.
Vores Minions har to, aaarrrghhh måske tre hovedpersoner i denne film, nemlig James, Henry og en Joker i Ed, som efter noget tid i Hollywoods stumfilm æra, ser sig lidt smidt på sidelinjen da lyd er på vej ind. Og vi ved alle, at replikker ikke ligefrem er Minions stærkeste side.
Hvad kan man gøre for at overleve tænker de, man kan lave en film om monstre da de har en god erfaring i denne genre.
Eneste ulempe er, at de ikke har midlerne til at fuldføre fantasien, lige indtil Ed hiver en gammel souvenir frem fra dengang de tjente en ond troldmand.
Souveniren, i form af en bog der kan vække monstre til livs, kan være deres redning og vej tilbage til den røde løber, men kan man stole på monstre der hives frem og smager sødmen at en mulig overtagelse af Verden?
Det må seeren selv tage ind i biografen og se.
I løbet af 1 time og 30 minutter bliver vi mødt af kendte cameos, sjove meta universer, kendte filmscener og meget mere, helt i cinefiles wow ånd.
Man behøver ikke være den store film connaisseur for at fornemme, at der ligger nogle hints og påskeæg gemt i de forskellige scener, og det gør filmen endnu mere sympatisk.
Jeg er helt med på at det ikke er en Oscar film jeg anmelder her, men en familiefilm der har et klart formål, det er at få familier og animationselskere til at grine, og være en del af et Univers de elsker, og det formår de at ramme meget godt.
Animationsdelen er blevet endnu bedre med årene, da farver, æstetik og ikke mindst indhold er blevet opgraderet siden vi først blev bekendte med de gule charmetrolde.
I pressematerialet for filmen er der så sjovt skrevet; Verdens mest genkendelige sprog, som ingen forstår.
Jeg kan kun tilslutte mig til det og tilføje, mage til volapyk har jeg sjældent grint så meget af.
Tag på eventyr, grin, bliv overrasket, nik genkendende til forskellige ting, men lov mig en ting, luk aldrig et monster ud.
Capito?
