Skriv en kommentar
I en årrække var det så som så med danske børne/ungdomsfilm. En ting var, at der var for få af dem, og når der så endelig var en sjælden ny på bedding, så blev den sablet ned af filmkritikerne. Karrierestopper for nogle og usikker grund for andre. Nej, børne/ungdomsfilm var ikke i høj kurs. Generationerne zappede også direkte fra animationsfilm til mere voksne værker og sprang så at sige et led over.
Heldigvis blev der sat en prop i den slags, da der her i nyere tid var biografbesøg af “Børnene Fra Sølvgade” og “Honey”. De har begge det til fælles, at filmene er baseret på bøger. Litteraturen for samme aldersgruppe har aldrig stået stille og derfor er det måske nok ikke så overraskende, at det er romanserier, der skulle blive redningen på filmfronten. Det gør sig også gældende for “Mira”, der nu er tilgængelig som streaming.
Mira er en række grafiske romaner skrevet af Sabine Lemire, som handler om, hvordan det er at være pige i den der alder, hvor man ikke rigtig er barn, men samtidig ikke lige helt er teenager endnu. Den hårfine grænse bliver der skubbet til i filmversionen, hvor vores hovedperson Mira på 12 år kan mærke et ydre pres. Mira er bedste venner med Louis og Naja, men det kommer på en alvorlig prøve. I deres klasse starter en ny pige, Beate, som de fleste kender på forhånd, da hun er utrolig populær på de sociale medier. Beate bliver noget af en magnet, og snart er det Beate og Naja, som hænger mest ud sammen. Tilbage på perronen står Mira, der egentlig var mest optaget af kreaprojekter.
Beate får endda etableret en “kærlighedsklub” for de piger, der har prøvet at være forelsket. Det har Mira aldrig, så hun føler sig godt og grundig udenfor. Mens de populære piger hygger sig i “klubben”, så er Mira ramt af ensomhed. Der må handling til. Mira udtænker en smart plan for at opnå medlemsskab af “kærlighedsklubben”, og i den plan indgår Louis. Hvis man nu bare kunne skaffe beviser for at være forelsket i Louis, så er der adgang til pigernes nye fællesskab. Mira kaster sig hovedkulds ud i den påståede forelskelse, men det kaster hende samtidig ud på dybt vand, og hun må kæmpe for at bevare både sig selv og sine oprindelige venner.
“Mira” er skræddersyet til det yngre publikum - særligt piger -, der er klar på en overskuelig handling og filmlængde, der er medgørlig. De castede børneskuespillere er ganske charmerende, selvom de virker meget uskolede. Det har heldigvis sin fordel, for der er noget troværdigt i fremstillingen, der til tider kan minde om direkte tv. Jeg kalder med afsæt i “Mira”, at vi nok skal forvente flere Mira-film med tiden. Afsættet er ikke i særklasse, men dog en fin åbning overordnet set.
