Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Lad mig starte med at indvi jer i en lille personlig historie. Jeg påtog mig for nyligt opgaven at anmelde 3 film på DVD – ”G-Force”, ”Sisters” og ”Unrated”. ”Unrated” er en forholdsvis ny gyserfilm, som jeg slet ikke havde forventet ville komme på dansk DVD-udgivelse – især ikke lige nu. Da det så viste sig, at der slet ikke var tale om ”Unrated” men netop ”Miss March” i en unrated-udgave, var jeg slet ikke i tvivl om, at dette ville være den værste film af de tre. Hvor er det dog dejligt at tage fejl. ”G-Force” og ”Sisters” viste sig at være store skuffelser på hver deres måde, men ”Miss March” lever slet ikke op til det had og den dårlige kritik den har modtaget. Filmen er en typisk amerikansk teen-comedy, der lever efter princippet ”jo klammere des bedre”, og det er netop den slags komedier jeg typisk afskyr. Der er ingen tvivl om, at der er få igennem tiderne der rent faktisk fungerer, netop ved at have nogle fine vittigheder og hjertet på rette sted såsom ”American Pie”, men de fleste ender blot som halvtamme forsøg på, at overgå tidligere film i genren hvad netop angår klamme scener. I ”American Pie” har vi en dreng der boller en tærte, i ”Miss March” har vi en dreng der konstant skider i bukserne på upassende tidspunkter. Er det sjovt? Næppe. Men heldigvis er der mange andre gode vittigheder undervejs, et tilpas tempo og vigtigst af alt; filmen har hjertet på rette sted. Dette gør naturligvis ikke godt for, at alt er set før og gjort meget bedre, men det forvandler alligevel en fordomsfuld holdning til en film og en genre til en forholdsvis god filmoplevelse.
Handling er sjældent relevant i film som disse, da den mere eller mindre blot baner vej og er undskyldninger for at sammensætte komiske situationer. I ”Miss March” følger vi to venner. Den ene er besat af sex, den anden er jomfru, der gerne vil vente til det rigtige tidspunkt. I slutningen af High School mener hans kæreste dog det er tid, så han drikker sig mod til, men falder desværre ned af en trappe, og ryger i koma i 4 år. Da han vågner op er hans ven ved hans side, og hans kæreste i det seneste Playboy-blad. For at vinde hende tilbage tager de to på en road trip igennem USA, for at finde hende i det verdensberømte Playboy Mansion.
Det er vel den perfekte teenagefilm for de kåde teenagedrenge. Der er fyldt med nøgne piger og grove vittigheder, så der er vel ikke meget mere man kan bede om. Der hvor filmen dog virkelig vinder, er i de mere subtile vittigheder, og de få hjertevarmende sekvenser, for under filmens vulgære udtryk, gemmer sig en relevant morale og nogle karakterer man ikke kan lade være med at holde af. Ganske vist er hovedpersonen Eugenes ven Tucker (spillet af Trevor Moore) indbegrebet af dårlig fysisk humor uden sans for timing, men alligevel formår han at vinde sit publikums hjerte. Trevor Moore spiller rollen forholdsvist klodset, men stadig overbevisende, og selvom han virker som en andenrangs Jim Carrey fra hans tidlige karriere, formår hans stadig at fremprovokere et grin eller to. Det hele er naturligvis meget overdrevent og langt fra virkeligheden, men man kan vel ikke forvente andet af en film som disse, og i tilfældet med ”Miss March” skaber den alligevel tilpas mange uforudsigelige situationer, og skaber et tilpas stort og skævt persongalleri, der vil kunne holde interessen til enden. Vi når aldrig ud i den typiske situation, hvor de to venner bliver dødeligt uvenner for dernæst at finde ud af, at de er de allerbedste venner, men der er stadig fyldt med klicheer undervejs, hvor den sentimentale afslutning måske lige er i overkanten.
Interessant nok er de to venner i filmen, hvor Eugene bliver spillet en anelse for pænt af Zach Cregger, også filmens instruktører og manuskriptforfattere. Hvordan de har, kunne stable en så habil film med stor produktionsværdi som denne på benene, når mange etablerede instruktører har selvsamme problem, må kun guderne vide. Jeg håber dog at de i kraft med deres opvækst, forbliver i filmbranchen, for med en debut som denne, kan det ikke gå helt galt.
”Miss March” er en overraskende seværdig film. Du skal have et ualmindeligt had til denne genre, hvis du ikke kan finde et eller andet at grine af undervejs, og et ualmindeligt koldt hjerte, hvis du ikke føler for vores hovedperson. Med dette sagt er der naturligvis intet revolutionerende over filmen her, den udnytter genren på samme måde som alle de andre amerikanske teenkomedier, men den føltes netop frisk da flere vittigheder end normalt fungerer, og med hjertet på det rette sted, falder den ikke helt til jorden.
Ekstramateriale – 2/6
En god håndfuld auditions viser skuespillerne i et andet lys, men det er næppe noget du ser mere end en gang. Til det er der et lille program om filmens lyddesign, og to musikvideoer af Horsedick.MPEG (en fiktionel rapper fra filmen). Det er ikke meget ekstramateriale, og så fremragende er det der er der nu heller ikke.
SF/Fox.
