Skriv en kommentar
Som titlen afslører, så skal vi et smut til Solens Rige. Dog starter vores historie i Norge, hvor Ines og hendes kæreste Lucas er på rejse. Her møder Ines den mystiske og dragende japanske værtinde Maria. Ines er en stille og forsigtige kvinde uden den store selvtillid, mens Maria er stik modsat. De to begynder at hænge ud, og langsomt lærer Maria Ines at bryde skallen og springe ud, som den man har lyst til at være. En aften ender det dog fatalt, for en tur ud til en norsk elv, ender med at Maria pludselig forsvinder, mens Ines er faldet i søvn i bilen. Tilbage er Marias pas og personlige oplysninger, som Ines tager til sig.
Selvom Ines er ulykkelig over at have mistet Maria, så søger hun ikke trøst hos Lucas. I stedet pakker hun alt, hvad hun ejer og drager i Marias oplands fodspor, Japan, nærmere betegnet Osaka. Sporene leder til et fancy etablissement ved navn Miss Osaka, hvor unge værtinder betales for at tilbringe tid med velhavende mænd. Her søger Ines job, får det og finder ret hurtigt ud af, at Maria – eller Kimiko, som hendes værtindenavn lød - var den førende værtinde, som de rige kunder værdsatte allermest. En af de ypperste stamkunder Shigeru var særligt vild med Maria/Kimiko. For at lære mere om Maria, som begynder Ines at gøre sig til hos Shigeru, som samtidig oplever et tomrum, nu hvor Maria er forsvundet. De andre unge værtinder advarer dog Ines, om at undgå at komme for tæt på Shigeru, da han absolut ikke er ”Mr. Nice Guy”, som de siger. Ines overhører advarslerne, og snart er hun steget i graderne og overtager rollen, som den populæreste værtinde hos Miss Osaka. Men til hvilken pris – og på hvilken baggrund?
Victoria Carmen Sonne er i kameraets linse fra start til slut, og snor sit publikum om sin lillefinger. Hendes ydmyge væsen er tryllebindende, og som seer sidder man med frygt og beskuer, at hun vader direkte ind i fælden. For denne signatur var i hvert fald ikke i tvivl om, at Marias forsvindingsnummer var planlagt. Naturligvis havde Maria nøje udvalgt den naive og forsigtige Ines som ”veninde”, styrket Ines’ selvværd, nøje forladt bilen, da Ines sov, med vilje efterladt persondata, så Ines ville ende i Japan, ryge i kløerne på Shigeru, som så ville glemme alt om Maria og kaste sin opmærksomhed på Ines. En snedig plan og dermed overlade en anden som fluen i edderkoppespindet. 10 minutter senere sidder man med to andre mulige teorier, og opdager at man nok ikke har held med opklaringsarbejdet inden rulleteksterne. Det er lige præcis den slags mindfuck, som gør filmmediet så spændende, når præmissen altså lykkes.
Det gør den her. Miss Osaka ligner en stilfærdig fortælling om at bryde med sin ydre identitet, men i virkeligheden er der tale om et langt større drama. Fra de vidtstrakte nordiske landskaber til de maniske lamper i Japans mylder. Fra grå mus og vedhæng til topforførerske, som ligger stikker en inciterende version af Kylie Minogues ”Slow” på den store scene. Ganske enkelt endnu et pletskud fra den danske filmskattekiste. 5 stjerner herfra.
