Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Mission: Impossible har ikke tabt meget af charmen over årene. Det er efterhånden små 40 år siden at denne tredje sæson kørte over de amerikanske TV-skærme og tryllebandt det villige publikum, og selvom man i dag ser ganske anderledes på TV-serien som fænomen, så er det ikke svært at se hvad det var der tiltalte masserne.
I tredje sæson er der virkelig kommet damp under serien og vort fem mand stærke hold af forklædningsglade spioner bliver kastet rundt i verden fra det ene fiktive land til det andet. Allerede i første afsnit befinder vi os i et ganske opdigtet land i østeuropa hvor en ond general planlægger et statskup oven på kongens død. Ved hjælp af heftig make-up og fingerfærdighed lykkedes det imidlertid Jim Phelps og kompagni at overbevise generalen om at en forsvunden kongedatter er vendt hjem og på den måde får de overgivet magten til dens rette værge – i dette tilfælde kirken.
Det er standard opskriften på et M:I afsnit. En opgave bliver stukket ud via selvdestruerende spolebånd og i løbet af en lille time klarer vor helte skærene. Som regel er det hele nationer eller sågar verdensfreden der står på spil, men fra tid til anden kommer vi også ned i lidt mindre sager om svindel og bedrag. Serien er yderst skemaskåret, men historierne er finurlige og opfindsomme, så det gør ikke meget at man ofte kan regne ud hvornår der sker noget drastisk og dramatisk. At se et afsnit af M:I er som at spille et spil og det er sjovest hvis man er flere. Jeg forestiller mig det er sådan man også har samledes foran Tvet i 60erne og dystet om hvem der kunne gennemskue Phelps’ gennemarbejdede plan. Man får ingen oplysninger fra starten, kun en problemstilling. Så går løjerne i gang, spionerne bliver klædt ud og historien udfolder sig. Når man tror noget går galt er det som oftest bare en del af planen, men nogle gange, omend ganske sjældent, kommer de fem rent faktisk i problemer. Det meste af tiden er det dog bare noget man tror og til sidst løftes sløret for den overordnede plan og publikum kan igen se sig snøret.
Disse planer er givetvis mere eller mindre troværdige, men når d’herrer ser sig i stand til at forudsige selv den mest uforudsigelige reaktion, så øger det kun seriens kitsch-værdi og højner underholdningsniveauet. Et imponerende eksempel i denne samling er afsnittet ”The Elixir” der, som vanligt, omhandler et forestående statskup. På forunderlig og ganske usandsynlig vis lykkedes det holdet at overbevise den tidligere regentfrue og bejlende diktator om at de er i besiddelse af en foryngende eliksir. Hun indvilliger i en operation, der naturligvis får komplikationer og alt i mens den blufærdige diktatorspire stadig er bedøvet klipper holdet en optaget nationstale om, således at hun via Tvet frasiger sig magten. Det er utrolig utrovædigt, men vældig underholdende.
Og sådan går det hele vejen igennem de 25 afsnit der byder på masser af forskellige, men alligevel ens, eventyr. Underholdningsniveauet er højt, overraskelserne mange (mest fordi spionernes fremgangsmåder ofte er så usandsynlige at man ikke har nogen chance for at forudsige dem) og 60er-kitschen er uvurderlig. Oven i hatten er de 25 afsnit blevet digitalt restaureret, hvilket resulterer i en billedside af utrolig høj kvalitet. Desværre byder de syv DVDer ikke på skyggen af bonusmateriale, hvad man ellers godt kunne have ønsket sig.
Mission: Impossible er et glædeligt gensyn for den gamle seer og et glimrende eksempel på smart 60er-TV for den nye. Glem alt om de action-mættede Tom Cruise film (og glem i øvrigt også alt om hans karakter, Ethan Hunt), her er tempoet højt på en anden måde og det er mindst lige så underholdende.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Paramount Home Entertainment I/S.
